Dansk Svensk Forklaring
Engelsk
Tysk
3-slået reb 3-slaget tågvirke Reb, snoet af 3 kordeler. I modsætning til flettet line
3-strand rope
3-schäftiges Tauwerk
7/8 rig, brøkdelsrig 7/8-delsrigg Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra
7/8-rig, fractional rig
siebenachtel Rigg
afdrift avdrift Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs
leeway
Abdrift
affarende sted afgångsplats Det sted, man sejler fra (trods navnet bliver stedet, hvor det er)
point of departure
Abfahrtspunkt
agten for akter om Bagved (stedsangivelse)
astern
achteraus
agten for tværs akter om tvärs En. ca. retning i forhold til båden mere bagud end vinkelret på
broad reach
vor dem Wind
agter akter ut Bagud (retningsangivelse)
aft, abaft
achtern
agterlig akterlik Agterste kant på et sejl
leech
Achterliek
agterlys akterlantern Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135° med halvdelen på hver side af "ret agter"
sternlight
Hecklicht
agterspejl akterspegel Skrogets tværgående afslutning agter
transom
Spiegel
agterstag akterstag Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten
backstay
Achterstag
anduve angöra At nærme sig kysten fra søen for at få landkending eller anløbe en havn
make land
ansteuern
anker ankare Anordning, der griber i havbunden for at hindre båden i at drive væk
anchor
Anker
ankerbøje ankareboj Bøje fastgjort til ankeret for at vise dets placering.
anchor buoy
Ankerboje
ankergrej ankargrejor Anker, kæde, tov m.m.
ground tackle
Ankergeschirr
ankerlys ankarlantern Hvidt lys, 360°, anbragt i den forreste del af skibet, hvorfra det bedst kan ses
riding light
Ankerlicht
aptering inredning Den faste indretning ombord: skotter, borde, køjer osv.
accomodation
Einrichtung
arkipelag arkipelag En øgruppe eller et øområde, f.eks. den svenske skærgård
archipelago
Archipel
azimut azimut Vinkel mellem det punkt på horizonten, et himmellegeme står lodretret over, og nord
azimuth
Azimut
babystag babystag Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket
baby stay
Babystag
bagbord babord Bådens venstre side set fremefter
port
backbord
bagbord bov babord bug Om båd, der sejler med bagbord side nede i vandet, vinden ind fra styrbord. Det samme som styrbords halse
starbord tack
Backbordbug
bagerposenavigation Indtræffer, når man ikke ved, hvilken havn, man er kommet til, og ikke vil vedgå det. Man går da til bageren og køber rundstykker for at læse bynavnet på posen.
bagstag backstag Stag fra fokkegodset til dæk ud for cockpittet til at stramme forstaget med
runner
Backstag
bakket fok backad fock Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. Bruges til at bremse båden
to backwind
backhalten
ballast barlast Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at modvirke krængning
ballast
Ballast
barber-hal barberhaul Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvorigennem skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ønske under sejladsen
tweaker, barber haul
Barber-Hauler
barm horn Et hjørne af et sejl, f.eks. skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm
tack
Hals
Beauforts skala Beaufort-skala Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan)
Beauforts scale
Beaufort-Skala
beholdne distance behållen distans Distancen over havbunden (grunden) i modsætning til distance gennem vandet
distance made good
Distanz gut gemacht
beholdne fart behållen fart Bådens fart over havbunden (grunden) i modsætning til fart gennem vandet
speed made good
Fahrt gut gemacht
beholdne kurs behållen kurs Bådens retning over havbunden (grunden) i modsætning til retning gennem vandet
course made good
Kurs über grund
beknibe beknipa Sætte noget i klemme, f.eks. et skøde for at holde det fast. Kan også ske uforsætlig
jam
bekneifen
bermudasejl bermudasegel Højt trekantet mastesejl anbragt på bom. Det almindeligste storsejl på lystbåde.
bermuda sail
Bermudasegel
beslå beslå At pakken et sejl sammen på bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger (sejldugsstrimler)
furl
Auftuchen
bestik bestick Regnskab over sejlede kurser og distancer, så man kan regne sig frem til en gisset position
dead reconning
Bestick
bidevind bidevind En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart
close hauled
am Wind
bifyr bifyr Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området
front light, lower light
Unterfeuer
bilbrev bilbref Et skibs "dåbsattest". Skal indeholde skibets navn, byggeår, værft, mål og andre oplysninger af betydning for retshandlinger.
builder's certificate
Beilbrief
bindereb bindrev Rebesystem, hvor storsejlet bindes til bommen, modsat rullereb, hvor det rulles om bommen.
slab reef
Bindereff
bjærge bärga Eksempelvis at tage en overbordfalden person ombord, at tage et anker ombord. Et sejl bjærges, når det nedhales. Et skib kan bjærge sig godt i søen
salve
bergen
bjærgemærs lifboj En redningskrans, hvortil der fæstet en line med flag- eller lysbøje, så en overbordfalden lettere kan findes i søen
life buoy
Rettungsboje
blok block Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres
block
Block
bolværk, kaj kaj Anlægsplads i havn lavet af træstammer. Selve ordet bolværk (s:bålverk, e:bulwark, t:Bollwerk) bruges på de andre sprog mest i andre betydninger.
wharf, quay
Bollwerk, Kai
bom bom Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt
boom
Baum
bomdirk dirk Wire eller tovværk fra bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindrer, at bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget
topping lift
Dirk
bomme gippa At skifte halse med vinden agtenind under vendingen, så bommen slår over til modsat side. Modsætning er stagvending.
gybe
halsen
bomnedhal bomnedhalar System til ændring af svanehalsens (bommens fastgørelse til masten) højde over dæk
downhaul, boom vang
Baum niederholer
bomstol bomstötta Stativ, som støtter bommen, når storsejlet er bjerget
crutch
Baumbock
bomudhal uthal Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken
outhaul
Unterliekstrecker
bord bord De planker, bådsiden er lavet af
board, planking
Bord
bov bog Den del af bådens sider,der er nærmest stævnen
bow
Bug
bovbølge bogvåg Den bølgebevægelse, der opstår af, at boven skubber vandet til side.
bow wavw
Bugwelle
bovspryd bogspröt Stang, der stikker frem foran båden og bærer forreste sejl
Bowspirt
Bugspriet
brakvand brackvatten Halvfersk vand med under  2½ % saltindhold
brakish water
Brackwasser
bredde (-grad) latitud Ved et steds bredde forstås et steds afstand, nord eller syd, fra ækvator målt i grader
latitude
Breite
bredde, bådens bredd Bådens største bredde
Beam
Breite
brådsø brottsjö Bølge med kam, der knækker for oven, så det bruser hvidt.
breakers
brandende See
bugt bukt Bugt ind i landet eller løkke på tovværk
bight
Bucht
bundbrædder bottenbrädar Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet")
floor board
Bodenbretter
bundkending bottenkänning En let berøring af bunden, uden at båden sidder uhjælpelig fast. Opleves i tilsandede havneindløb.
touching
Raken
bundmaling bottenfärg Maling, som afgiver gift for at forhindre bunden i at gro til med dyr eller alger.
antifouling
Schutzanstrich
bundprop dyvika Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land
bottom plug
Bodenspund
byge by Stærk vind i en kortere periode, ofte ledsaget af regn
squall
bøje boj Forankret tønde til farvandsafmærkning eller fortøjning
buoy
Boje
bådshage båtshake Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m.
boat-hook
Bootshaken
bådsmandsstol båtsmanstol Et sæde til at hejses op i masten i, f.eks for at foretage småreparationer.
dutchmand stool
Bootsmanns Stuhl
båke båk Bygning af træ eller sten, ofte pyramideformet, til kendemærke for søfarende
beacon
Bake
clamcleat clamcleat Klemme med skrå riller, som et skøde kan klemmes fast i
clamcleat
Kammklemme
cockpit sittbrunn Besætningens opholdssted udendørs
cockpit
Cockpit
cunninghamhal cunningham sträckare Tovværk skåret gennem et øje, der er placeret et lille stykke oppe på storsejlets forlig. Hjælpemiddel til at stramme forliget uden at øge sejlarealet
cunningham
Cunningham-Kausch
david dävert Mindre kran til at hejse en båd op med
davit
Davit
deplacement deplacement Vægten af det vand, en båd fortrænger (=bådens vægt)
displacement
Verdrängung
deviation deviation Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs
deviation
Ablenkung
deviationstabel deviationstabell En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser
deviation table
Steuertafel
dinette dinette Aptering med tværskibs sofa-arrangement og pantry over for langs den ene side af båden
dinette
Dinette
drivanker driftankare Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose)
floating anchor, sea anchor
Treibanker
dræg dragg Et let, firegrenet anker, som kan foldes sammen
grapnel
Draggen
duc d'albe duc d'albe Mindst 3 kraftige pæle skråt nedrammede i bunden og holdt sammen foroven. Til at fortøje eller forhale ved. Siges at være opfundet af hertugen af Alba, deraf navnet.
dolphins
Dalben
duve dufva Betegnelse for et skibs langsgående bevægelser i søen. I modsætning til rulle, som er sideværts bevægelse.
pitch
stampfen
dybgang djupgående Afstand fra vandlinie til bådens dybeste sted
draft
Tiefgang
dønning dyning Lang, afrundet bølgebevægelse, som ikke skyldes vind på stedet. Kan være rester af tidligere bølger eller bølgegang i nærheden
swell
Dünung
dørk durk Bådens gulv i kahyt, cockpit o.l.
floor board, sole
Fussboden
ebbe ebb Laveste vandstand som følge af tidevandet
ebb
Ebbe
ekkolod ekolod Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser
depth sounder
Echolot
ende ända Kort stykke tovværk
end, rope
Ende
fald fall Tovværk eller wire til at hejse sejlet med
halyard
Fall
faldbarm fallhorn Det sejlhjørne, hvor faldet sættes fast
head
Kopf
falde af falla af Ændre kurs bort fra vinden (så vinden kommer mindre forfra og mere fra siden)
bear away
abfallen
faldereb fallrep Tov, som hænger ud over siden på et skib, til at holde i, når man stiger ombord
side rope
Fallreep
farvand farled En sejlrute i havet, ofte afmærket med sømærker
fairway
Fahrwasser
fastgøre belägga Anvendes især om fastgørelse af fortøjninger og skøder
belay
belegen
fender fender Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller anden båd
fender
fender
fenderliste fenderlist Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet - som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd
rubbing strake
Scheuerliste
ferskvand sötvatten Ferskvand forekommer i søer, floder og vandhaner
freshwater
Süsswasser
finnekøl fenköl Kort, dyb køl
fin keel
Flossenkiel
fire fira Slække ud på tovværket, så der kan holdes igen under slækningen.
ease out
Auffieren
flagspil flaggspel Flagstang
flag staff
Flaggenstock
flettet line/reb flätat lina/tågvirke Line, der består af en flettet strømpe uden om en kerne. Kernen kan være langfibret eller flettet.
braided line/rope
geflochtene Leine/
-s Tauwerk
flod flod Højeste vandstand som følge af tidevandet
flood
Flut
flot flott Skibet er fri af grunden. Anvendes ofte om skib, der har været grundstødt
afloat
flott
flove mojna Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje
abate
flauten
flynder skädda Forstærkning bestående af plade indsyet i et sejls faldbarm, anvendes mest i storsejl
head board
Kopfbrett
flyvende hollænder, den flygande holländaren Spøgelsesskib, dømt til at sejle på havene, fordi kaptajnen, der lå i modvind ved Kap Det Gode Håb, svor på, at han nok skulle nå frem, om han så skulle sejle til evig tid.
flying dutchman
der fliegende Holländer
fok fock Stagsejl, der sættes lige foran den forreste mast (såfremt en fok væsentligt overlapper storsejlet, kaldes sejlet en genua)
foresail, jib
Fock
foran for tværs för om tvärs En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90° om styrbord eller bagbord)
close reach, on the bow
voraus
forhale förhala At flytte båden fra et sted i havnen til et andet uden at hejse sejl eller starte motor
shift
verholen
forlig förlik Forreste kant på et sejl
luff
Vorliek
forpik förpik Skibets forende, hvor det spidser til
fore peak
Vorpiek
forsejl försegel Bådens forreste sejl
headsail, foresail
Vorsegel
forstag förstag Wire fra stævn til mastetop, eller ved brøkdelsrig: til i nærheden af toppen, til afstivning af masten
Headstay
Vorstag
fortøjning förtöjning Liner, der fastholder båden til kaj, pæl eller bøje (på tysk: Festmacher: til land, Vertäu: til anker eller bøje)
moorings
Festmacher, Vertäu
fortøjningsbøje förtöjningsboj Bøje til at fortøje ved, "ligge for svaj"
mooringbuoy
Vertäuboje
fribord fribord Skrogsiden over vandlinien. Fribordshøjden er sidens mindste højde over vandet
freeboard
Freibord
friske (vind) friskar i Vindstyrken øger
getting up
auffrischen
frokostanker lunchankare Lille, let håndterligt anker i lystbåde. Til kortere ophold, da det ellers er for lille. Ofte et dræg (se dette)
Picnic anchor
Leichtgewichtsanker
frølår skotlås Består af 2 drejelige rillede skiver, som et skøde kan sættes i klemme imellem
jamming cleat
Curryklemme
gaffelsejl gaffelsegel Firkantet sejl, som holdes udspilet af en bom, gaflen, langs overliget af sejlet
gaff sail
Gaffelsegel
gaj gaj Mest anvendt om den line, der holder spilerbommen på plads i sideretningen. Mere alment om støtteliner sideværts.
guy
Gei
gast båtgast Besætningsmedlem
hand
Gast
gel-coat gel-coat En glasfiberbåds yderste lag
gelcoat
Gelcoat
genua genua Stor fok, der væsentligt overlapper storsejlet
genua
Genua
gie gina Blokke med mere end 2 skiver kaldes gieblokke. En talje, der indeholder mindst én 3-skåren blok, kaldes en gie eller gi (kendt fra krydsogtværs)
purchase
Gien
gire gir Frivillig eller ufrivillig afvigelse fra kursen ("så en søslange ville brække ryggen i kølvandet")
sheer
gieren
gisse gissa Bedømmelse af afstand eller position ved øjemål eller ved beregning ud fra sejlet kurs og distance
estimate
gissen
gummibåd gummibåt Oppustelig båd.
inflateable
Schlauchboot
guntersejl guntersegel En slags gaffelsejl med næsten lodret stående gaffelbom, som rager højere op end masten. Ligner således et bermudasejl.
sliding gunter sail
Portugischisches Segel
gæsteflag artighetsflagg Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature under styrbords salingshorn
courtesy ensign
Gastflagge
gøs gös Mindre flag på stang i stævnen
jack
Gösch
hale hala At trække, f.eks. i et skøde
haul
anholen
halsbarm halshorn Betegnelse for det nederste, forreste hjørne af et sejl
tack
Hals
halse (bomme) gippa Vende båden med vinden agten ind under vendingen, så bommen slår over til den anden side. Modsat stagvende.
gybe
Halsen
halse (på en h.) halsar En båd sejler på den halse, styrbord eller bagbord, som vinden kommer fra
on a tack
auf einem Bug
halvvind halvvind Vinden kommer lige fra siden
beam reach
halber Wind
hanefod hanfot Wirestrop til fordeling af træk, f.eks. på spilerbom
crowfoot
Hahnepot
havblik bleke, stiltje Vindstille, så havet er blankt som et spejl
calm
Meeresstille
havkrydser havskryssare Tidligere: et robust, søgående fartøj. Nu: enhver båd med køl og sejl.
offshore yacht
Seekreutzer
havnefoged hamnkapten Havnens højeste myndighed. Opkræver havnepenge og anviser måske plads
harbour master
Hafenkapitän
havstok strand Kanten mellem hav og land, strandkanten (Ordet optaget i sproget fra jysk i 19. årh.)
beach
zwischen Ebbe und Flut
hulkel hålkäl Rille på mast eller bom, hvorigennem sejlets tovværkslig føres
luff groove
Hohlkehle
hundekøje stickkoj Stikkøje, hvor køjen helt eller delvis er stukket fra kahytten ud under kistebænkene i cockpittet
quarter berth
Hundekoje
hurtigreb snabbrev Rebesystem, hvor sejlarealet mindskes ved at trække i en enkelt line
fast reef
Schnellreff
hæk häck Den alleragterste del af et fartøj
stern
Heck
hækbølge häckvåg Bølgen, der breder sig skråt agterud efter båden
stern wave
Heckwelle
højde höjd Man har "højde nok", når man kan nå sit bestemmelsested uden at krydse
point well
Höhe
håndliste grabräck Gribeliste på ruftag og andre passende steder
hand rail
Handlauf
idvand idvatten Strøm langs land, der løber i modsat retning af strømmen længere ude
back stream
Rückwasser
jagt jakt Enmastet lastfartøj med mast i et stykke. Ofte gaffelrigget og med flere forsejl. Ej at forveksle med Yacht, som er et lystfartøj
sloop, smack
Jacht
jolle enkeltalja Enkeltblok med line i
whip tackle
Jollentautalje
jolle joll Båd uden ballastkøl
dinghy
Jolle
kabys kabyss Skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry
galley
Kombüse
kahyt hytt Beboelsesrum ombord
cabin
Kajüte
kalfatre kalfatra At banke værk af jute ind mellem skibsplankerne for at tætte skibet
caulk
kalfatern
kappe akterrundan Den del af et sejls agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm
roach
Wölbung des Achterlieks
kardansk ophæng kardaniskt upphäng Tillader kompasset at hænge vandret uanset bådens stilling
gimball
kardanische Aufhängugg
kaste los enkla upp Tage fortøjningerne ind og sejle
cast off, let go
Leinen los, Loswerfen
kavitation kavitation Det fænomen, at skruen løber rundt i vandet uden at trække, fordi vandet "koger" omkring skruen
cavitation
Kavitation
ketch ketsch Tomastet båd med stor formast og mindre agtermast, som står foran rorstammen.
ketch
Ketsch
kicking-strap kicktalja Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude. Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen nede, så sejlet er strakt
boom vang, kicking strap
Niederholertalje
kiming kimming Den synlige grænselinie mellem himmel og hav
horizon
Kimming
klabautermand sjörå Sønisse. Kan som nissen være hjælpsom. Nogle mener, han varsler ulykke.
boggie
Klabautermann
klampe knap Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l.
cleat
Klampe
klos dikt Klos op ad = tæt op ad
close
Dicht
klosrebe bottenreva At rebe (mindske sejl) så meget, som det er muligt
close reef
Dicht reffen
klys klys Beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges, så den ikke skamfiles over bådens kant
chock, fairlead
Klüse
klyver klyvar Forreste forsejl, når der er flere
jib
Klüwer
knob knop 1.: Knude på tovværk. 2.: Fartenhed: 1 knob = 1 sømil/time
knot
Knoten
kollision ombordläggning Sammenstød, som regel mellem to skibe.
collision
Zusammenstoss
kompaslinie kompasslinje Ret linie i kortet mellem to punkter (kompassejlads, mods. storcirkelsejlads)
rhumb line
Kursgleiche
koffardi fartøj kofferdifartyg Handelsskib (i modsætning til krigsskib)
merchant man
Kauffahrer
kordel kardel De tråde, hvoraf et tov eller en wire er snoet
strand
Kardeel
kovende kovända Det samme som at bomme, dvs. vende til ny halse med vinden agten ind. Modsat stagvende.
wear, gybe
Kuhwende
kovs kaus Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der kan indsys i tov eller wire for at skabe et solidt øje
thimble
Kausch
krabsø krabb sjö Kraftig sø med korte, høje bølger
choppy sea
krappe See
kronometer kronometer Meget nøjagtigt søur. Bruges til bestemmelse af længdegrad
chronometer
Chronometer
krydse kryssa At sejle bidevind skiftvis på styrbords og bagbords halse for at komme op mod vinden
beat
kreutzen
krænge kränga Båden hælder p.g.a. vindens pres i sejlet
heel
krängen
krængningsmåler klinometer Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel
clinometer
Krängungsmesser
kutter Kutter Enmastet båd med to stagsejl foran masten. Inderste stag med fokken fra fordæk til et stykke under mastetoppen, yderste stag med klyveren fra forpeaken, evt. fra bovspryd, til mastetop.
cutter
Kutter
kuldsejle kapsejsa At vælte med en båd. Sker som regel kun for joller uden ballast.
capsize
Kentern
kurs kurs Den vej, båden sejler. Beholden, sejlet eller styret kurs
course, heading
Kurs
kvejle kvajla upp At oprulle tovværk
coil up
Aufschiessen
køl köl Underste part af båden. Sikrer stabilitet og begrænser afdrift
keel
Kiel
kølhale kölhala At krænge et skib over på siden, så man kan komme til at skrabe eller reparere bunden
careen
Kielholen
kølsvin kölsvin Rummet umiddelbart over kølen, under bundbrædderne. (træbåde: planken, som kølen er fastgjort til)
keelsom
Kielraum
kølvand kölvatten Uro i vandet efter sejlende båd
wake
Kielwasser
landbrise landvind Lokal vind, der blæser fra land ud over søen. Forekommer, når luften over søen er varmere end over land og derfor stiger til vejrs, i reglen hen på natten.
night wind
abländischer Wind
landkending landkänning Få land i sigte
land fall
Landkennung
landkrabbe landkrabba En stakkel, der ikke sejler
landlubber
Landratte
lanterne lanterna Lys, som båden skal føre om natten
navigation light
Lanterne
lejder lejdare Bådstige eller trappe
ladder
Leiter
let på väg Et skib, som ikke er fortøjet, forankret eller på grund, er let.
underway
in Fahrt
levang levang Stiv børste med langt skaft til at vaske dæk med
deck-brush
Leuwagen
leve fladdra Et sejl lever, når det blafrer i vinden og ikke står roligt udspændt
lifting, luffing
killen
lig lik Kanterne på et sejl. For-, under- og agterlig
leech
Liek
livline livlina Den wire, der virker som rækværk for at hindre overbordfald.
lifeline
Manntau
lod lod Blylod i line til at måle vanddybden med. Bruges også om ekkolod
lead
Lot
lodskud lodskott En måling af vanddybden
sounding
Lotwurf
log logg Instrument til måling af bådens fart gennem vandet
log
Log
logbog skeppsdagbok Bog, hvori alle hændelser vedrørende skibet, rejsen, vejret osv. indføres. Dens officielle navn er skibsdagbogen
log book, ship's log
Logbuch
luffe lova At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet (så vinden kommer mere forfra)
loff
luven
luv lov Luv side er vindsiden af båden, hvor vinden kommer fra, modsat læ
windward, weather side
luv
luvart lovart Samme som luv
luff, windward
luvwärts
luvgirig lovgirig Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes
weather helm
luvgierig
Læ side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden
lee, leeward
lee
lægirig fallgirig Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes
lee helm
leegierig
læk läck En utæthed under vandlinien
leak
Leck
længde (-grad) longitud Ved et steds længde forstås et steds afstand øst eller vest for 0-meridianen (Greenwich) målt i grader
longitude
Länge
længde (bådens) längd Længde på skib, længde på vandlinie
length
Länge
læns läns Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns
running
vor dem Wind
lænse (øse) länsa At tømme båden for vand (på dansk og svensk også: at sejle for læns)
bail, drain
lenzen
lænsepumpe länspump Pumpe, ofte fast monteret, til at pumpe bundvand ud af båden med
bilge pump
Lenzpumpe
lænsestag bakstag Samme som agterstag eller slørstag
Backstay
Achterstag
løbende gods löpande riggen Alle liner, der er til at hale i: fald og skøder. (Mods. stående gods: vant og stag.)
runnung rigging
laufendes Gut
løje bedarra Om vind, der aftager
abate
flauen
løjgang, løjbom levang Tværgående skinne, hvortil storskødet fastgøres, så skødningen kan justeres sidevis
traveler
Leuwagen
låring låring Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet
buttock
Vierung
marine marin Søforsvaret. Krigsflåden til forskel fra koffardien, handelsflåden
navy
Marine
mast mast Lodret stang, som bærer bådens sejl. Afstives af stag (på langs) og vanter (på tværs)
mast
Mast
mastespor maststeg Det beslag, masten står i
mast-step
Mastspur
meridian meridian Længdegrad. Storcirkel, der går fra pol til pol på jorden
meridian
Meridian
merlespiger märlspik Spids jernpind til at adskille kordelerne med ved splejsning af reb
marline-spike
Marlspik
mesan mesan Bagerste sejl på en ketch eller yawl
mizen
Besahn
misvisning missvisning Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord
magnetic variation
Misweisung
monsun monsun Årstidsvinde, som skyldes forskellig opvarmning af have og kontinenter. Optræder især i Indiske Ocean og vestlige Stillehav
monsoon
Monsun
morild mareld Hvidgrønt lys i vandet. Skyldes myriader af encellede dyr og plankton, som lyser op ved mekanisk påvirkning, f.eks. i kølvandet på en båd. Også i danske farvande
seafire
Meeresleuchten
mærke ledmärken To genstande over et kaldes på dansk et mærke (ental). En linie gennem de to genstande giver en stedlinie.
leading marks
Leitmarken
naje naja Surre noget fast med tynd line
lash
laschen, nähen
nathus nakterhus Lille lukket kasse med vindue, hvori kompasset sidder
binnacle
Kompasshäuschen
nipflod niptid Mindste højvande. Indtræffer, når sol og måne hver 14. dag trækker på tværs af hinanden i vandet.
neap tide
taube Flut
nok nock Yderste del af rundholt, f.eks. på bom
yard arm, peak
Nock
nåd nåt Spalter mellem dæksplanker eller bordplanker
seam
Naht
om læ om lä Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig i båden
below decks
unter Deck
ombord ombord Man er ombord, når man opholder sig i båden
aboard
an Bord
ophal, bomophal dirk Ophal til (spiler-)bom for at holde bommen i ret højde
topping lift
Toppnant
opskud Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene eller motoren er holdt op med at trække
headway
over et över ens Når man kan se en genstand lige over og bag en anden, siges de to genstande at være over et.
in a line
in eins
over stag över stag At gå over stag = at stagvende .Vende båden, så den har stævnen i vinden under vendingen. Modsat bomme.
tack
über Stag gehen
pantry pentry Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum. Indrettet i et særskilt rum kaldes kabys.
pantry, galley
Pantry
pariserøje öjlet En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk
eyelet
Gattchen
passat passad Tropisk vind, som nord for ækvator blæser fra NO og syd for ækvator fra SO. Blæser hele året, men flytter sig lidt mod nord eller syd efter årstiden.
trade wind
Passat
pejling bäring Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles, målt i forhold til sejlretningen (relativ) eller fra nord (absolut)
bearing
Peilung
pik pik Den yderste ende af gaflen, dvs. den bom, der sidder for oven i et gaffelsejl
peak
Piek
plane plana Båden bliver p.g.a. farten løftet op så den glider hen over vandoverfladen
plane
Gleiten
plat læns vind rätt akter Når båden sejler med vinden nøjagtig bagfra
dead downwind, dead run
platt vorm Wind
platgattet platgattad Betegnelse for båd, som har fladt agterspejl. Modsat spidsgattet.
square stern
plattes Heck
Plimsoll-mærke Plimsolls märke Et mærke, malet på skibssiden, som viser, hvor dybt skibet må lastes sommer og vinter i forskellige farvande, bl.a. fersk og salt vand. Opkaldt efter Lord Plimsoll, som gjorde et stort arbejde for sikkerheden til søs.
Plimsoll's mark, freeboard mark
Plimsolls gesetzlich vorgeschribene Ladewasserlinie
polyester polyester Den plastic, der holder sammen på glasfiberarmeringen i moderne både. Bruges også til tovværk
polyester
Polyester
position position Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ved retning og afstand fra et kendt punkt
position
Schiffsort
prædikestol pulpit Forpulpit: Krafigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til dækket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit)
pulpit
Bugkorb
purre purra Vække nogen, f.eks. purre vagten (til næste vagttørn)
rouse
purren
pøs pyts Spand
bucket
Pütz
på grund på grund Om båden, når den står fast på bunden
aground
auf Grund
påhængsmotor utombordare Sammenbygning af motor, transmission og skrue til at montere på hækken af en båd
outboarder
Aussenbordmotor
påkommende sted destination Det sted, man planlægger sejladsen til.
destination
Bestimmungsort
rank rank Om båd, der let krænger for vinden (i modsætning til stiv)
tender
rank
rat ratt Til at styre med. Anvendes især på større både
helm, wheel
Steuerrad
rebe reva Mindske sejl
reef
reffen
rebe ud sticka ut rev Hejse fulde sejl igen
shake out
ausreffen
red redd Ankerplads uden for en havn
roads
Reede
redningskrans livboj Rund eller hesteskoformet genstand med god opdrift. Kan kastes ud til overbordfaldne
life bouy
Rettungsring
redningsvest redningsvest Vest med så meget opdriftmiddel i kraven, at den kan holde hovedet på en bevidstløs oven vande
life jacket
Rettungsweste
rig rigg Mast, bom, vant, stag, fald og sejl
rigging
Takelage
ror ror, roder Drejelig plade, som stikker ned i vandet bag ved  kølen. Styrer båden
rudder
Ruder
rorgænger rorsman, rorgänger Det besætningsmedlem, som i øjeblikket styrer
helmsman
Rudergänger
rorpind rorkult Vandret pind, som bruges til at dreje roret med
tiller
Pinne
ruf ruff Kahyttens overbygning
cabin top
Ruf
rulle rulla Skibets tværgående bevægelse i søen. Modsat duve, som er langsgående bevægelse.
roll
rollen
rullereb rullrev Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen
furling reef
Rollreff
rumme rymma Om vinden, når den drejer agterover
veer aft
raumen
rumskøds rumskots Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind
reaching
raumschots
rundholt rundholt Fællesnavn for mast, bom og andre "stænger" ombord
spar
Rundholz
ræling, lønning reling Bådens kant, "rækværk"
rail
Reling
røstjern röstjärn Beslag i dæk eller skrogside til at fastgøre vanter og stag i.
chain plate
Pütting
Stang, som sidder på tværs af masten til at sætte sejl under
yard
Rah
råsejl råsegel Firkantet sejl monteret under en rå
aquare sail
Rahsegel
salingshorn vantspridar Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten
spreader
Saling
saltvand saltvatten Havvand, vand med over 2,5% saltindhold
salt water
Salzwasser
scepter mantågsstøt Stålstøtte for søgelænder
stanchion
Relingsstütze
Sct. Elmsild St. Elms eld Ildkvaster på spidserne af rundholterne. Skyldes elektriske udladninger i atmosfæren. Især i forbindelse med tordenvejr.
Snt. Elms fire
Snt. Elms Feuer
sejl segel Klude, som vinden blæser hen over, hvorved båden drives frem
sail
Segel
sejlet distance seglad distans Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log). I modsætning til beholden distance
distance sailed
gesegeltes Distanz
sejllomme lattfick Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe til at sætte sejlpinde
batten pocket
Lattentasche
sejlpind latta Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurve
batten
Segellatte
sejlslæde segeltravare Glidere, som holder storsejlets forlig fast til masten
sail slider
Mastenrutscher
sejsing sejsing Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag med
seizing, sail tie
Zeising
sekstant sextant Navigationsinstrument til at måle vinkler, specielt solhøjden, med
sextant
Sextant
selvlæns självläns Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit
self bailer
Selbstlenz
sjækel schackel U-formet bøjle med en tværpind mellem grenene. Bruges til fastgørelse og samling
shakle
Schäkel
skaffe skaffa At spise ombord er at skaffe.
eat
schaffen
skalke skalka Sikre en luge mod søvands indtrængen
batten down
schalken
skamfile skamfila Om slid på f.eks. en fortøjning, der ligger over en skarp kant
chafe
schamfilen
skivgat skifgatt Blokskive anbragt i en smal åbning, f.eks. i mast med indvendige fald
sheave hole
Scheibengat
skonnert skonert Tidligere: flermastet skib, hvor masterne er sammensat af to stykker (undermast og stang). Nu: tomastet båd, hvor forreste mast er mindst, evt. med to lige store master
schooner
Schoner
skot skott Vægge imellem rummene i en båd
bulkhead
Schott
skralle skralna Når binden under sejlads ændrer retning mere forfra
scant
schralen
skude skuta Gammeldags betegnelse for alle slags fartøjer. Senere mest om lastfartøjer ("Pæreskuder" om både, der sejlede frugt fra Fyn til København). Nu oftest i nedsættende betydning.
barge
Schute
skvætbord skvättbord Lavt brædt på højkant til at skærme mod sprøjt og vand på dækket. Cockpitkarmen er et skvætbord
wash board
Setzbord
sky moln Fortættet vanddamp, som svæver i en vis højde. Er højden nul, kaldes det tåge.
cloud
Wolke
skydekappe skjutlucka Luge i ruftag over kahytsnedgang
sliding hatch
Schiebelik
skylight skylight Ovenlysvindue i kahytten
skylight
Oberlicht
skære skära Afvige fra en kurs med vinden ret agten ind for at opnå større fart
sheer
scheren
skære op hacka i vinden At styre båden mere (for meget) op mod vinden
pinch
anluven
skæring halvvind Med spiler så tæt til vinden som muligt - ca. halvvind
close reach
halber Wind
skøde skot Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene
sheet
Schot
skødebarm skothorn Det sejlhjørne, der er nærmest skødet
clew
Schothorn
skødeskinne skotskena Skinne på dækket, hvorpå skødeviserne sidder
traveler track
Schotschiene
skødespil vinsh Tromle med håndtag til at stramme skøderne med
winch
Winsch, Winde
skødeviser ledareblock Blok eller øje, som skødet går igennem
fairlead, sheet lead
Schotleitblock
skødevogn skottravare Vogn på løjbommen, hvortil storskødet er fastgjort
traveler
Traveller
slag slag Sejlet distance på en bov under krydsning
beat
Gang, Schlag
slingrebræt slingerbräde Bræt, der hindrer sovende i at falde ud af køjen eller maden i at glide ned af bordet, når båden krænger
bunkboard fiddle
Schlingerbrett
slipstik slirstek Knude, som kan løsnes ved at man trækker i tampen
slip bend, -hitch
Schlippstek
slup slup Tidligere: Enmastet lastfartøj med mast i to stykker (undermast og stang). Nu: lystfartøj med en mast og et enkelt forsejl, modsat kutter, som har to forsejl
sloop
Schlup
sluse sluss Bassin med port i begge ender, Anvendes når man skal sejle mellem farvande med forskellig overfladehøjde
sluice
Schleuse
slække slacka slappe, løsne
slack, slacken
fieren
slør slör Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns
reach
Raumschots
slørstag Samme som agterstag og lænsestag
smakke schmack Ketch- eller yawlrigget fiskefartøj
schmack
Schmack
smul smul Søen er smul, når den kun brydes af lette bølger
smooth
ruhige See
spidsgattet spetsgattad Betegnelse for båd, som løber ud i en spids bagtil som f.eks. Spækhuggeren
sharp sterned
Spitzgattig
spiler spinnaker Meget let og stort tre-liget sejl, der nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes til sejlads med vindretninger fra agter til tværs
spinnaker
Spinnaker
spilerstage spinnakerbom Stage af træ eller aluminiumrør til at "udspile" en spiler eller genua mod luv med, når der sejles rumsskøds
spinnaker pole, whisker pole
Spinnakerbaum, Fockbaum
spilhåndtag winchhandtag Håndtag til at dreje skødespillet med
winch handle
Winschkurbel
splejsning splits Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at sno kordelerne ind og ud mellem hinanden
Splicing
Spleissung
sprayhood sprayhood Sejldugskaleche over kahytnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ
sprayhood
Sprayhood
spring (båd facon) språng Dæksplanets kurve set fra siden: positiv spring, hvis stævnene er højere end midten af båden, negativ spring, hvis båden "hænger med enderne"
sheer
Sprung
spring (fortøjning) spring Fortøjningsline, der sikrer båden mod at bevæge sig frem og tilbage, når den er fortøjet
spring line
Spring
sprydsejl sprisegel Firkantet storsejl på mindre både, som holdes udspilede af en stage diagonalt fra nederste forreste hjørne af sejlet til øverste bagerste hjørne. F.eks. som på en optimistjolle.
spritsail
Sprietsegel
spule spola af At skylle.
wash down
Abspülen
spygat spygatt Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende
scupper
Speigatt
stag stag Stålwire i bådens diamentralplan til af stivning af masten i langsgående retning
stay
Stag
stagvende stagvända Vende båden, så den har stævnen i vinden under vendingen. Modsat af bomme
tack
über Stag gehen
stedlinie ledlinje Den linie, man befinder sig på, når man har to kendte pejlemærker over et
leading line
Leitlinie
stik stek knude til fastgørelse af tovende
bend, hitch
Stek
stikke ud sticka ut Slække
pay out
Stecken
stiv styv Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank)
stiff
Steif
storsejl storsegel Sejlet på bagkanten af masten
main sail
Grosssegel
storskøde storskot Linen, der afgør, hvor meget bommen med storsejlet svinger ud til siden
main sheet
Grossschot
streg streck Gammel (hollandsk) kompasinddeling. Cirklen inddeles i 32 streger, der så hver svarer til 11,25 grader.
point
Strich
styrbord styrbord Bådens højre side set fremefter
starboard
Steuerbord
styrbord bov styrbord bug Om båd, der sejler med styrbord side nede i vandet, vinden ind fra bagbord. Det samme som bagbords halse
port tack
Steuerbordbug
styrefart styrfart Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret
steeragerway
Steuerfahrt
stævn stäv Bådens forreste, skarpe kant
stem
Vorsteven
stævnrør stävrör Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer
stern tube
Stevenrohr
svaber svabel Langskaftet kost til rengøring af båden. Oprindelig lavet af optrevlet tovværk.
swab
Schwab
svaje svaja Når en båd ligger fortøjet til pæl, ankerbøje eller anker
ride
schwojen
svanehals svanhals Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned
gooseneck
Lümmel
svirvel lekare To metaløjer, samlet med et drejeled.
swivel
Warbel
svømmevest Seilvest Redningsvest uden krave. Svømmevesten nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke kan holde bærerens hoved oppe
boyancy aid
Schwimmweste
sydvest sydväst Vandtæt hat med bred skygge forlænget bagi, så vander løber ned udvendig på ryggen.
south-wester
Südwester
sænkekøl, sværd centerbord Køl uden særlig vægt. Stikkes ned i vandet gennem sværdkisten. Især til joller
centerboard
Schwert
søgelænder mantåg Består af prædikestol (også kaldet pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen. (De svenske og engelske betegnelser dækker kun linerne)
lifeline
Seereling
sømil distansminut 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter
nautic mile
Seemeile
søsyge sjösjuka Skyldes unormal påvirkning af balancenerven. Nogle kan vende sig til det. Der findes forskellige midler imod søsyge. Det bedste er bøgetræ: man skal lægge sig på ryggen under det og se op i kronen.
sea sickness
Seekrankheit
søvensregler, De internationale Internationella sjövägsreglerna Havets færdselslov. Indeholder forskrifter om vigepligtsregler, lanterneføring m.m.
International Regulations for Preventing Collisions at Sea
Internationalen Regeln zur Verhütung von Zusammenstößen auf See
søventil bottenkran "hane" i bådens bund, f.eks. til afløb fra cockpit eller indtag for kølevand. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid
sea cock
Seeventil
takling tagling Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op
whipping
Takling
takkelage tackling Alt stående og løbende gods: Master, bomme, vanter, stag, fald og skøder
rigging
Takelage
talje talja Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet
purchase
Talje
tidevand tidvatten Vandstandens stigen og falden p.g.a. månens træk i vandet.
tide
Tide
tilrigge rigga At gøre båden sejlklar
rig
Aufriggen
tilsyneladende vind apparent vind Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden
apparant wind
scheinbarer Wind
tofte toft Siddebænk i en båd
thwart
Ducht
tomme tum 1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter
inch
Zoll
topbetegnelse topptecken Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler, 2 sorte kugler, rød kugle, gult kryds)
topmark
Toppzeichen
top-coat topcoat En glasfiberbåds inderste lag polyester
topcoat
Topcoat
toplys topplantern Hvidt lys anbragt højt i diamentralplanet, og som lyser fra ret forude til 1121/2° på begge sider af skibet. Toplyset føres sammen med andre lys på maskindrevne skibe under kommando, når de gør fart gennem vandet. Der er særskilte lys for skibe beskæftiget med slæb, minestrygning etc.
mastheadlight
Topplicht
topvant toppvant Det vant, der når højest på masten i hver side
upper shroud
Topvant
tot tajt At hale så stramt som muligt (udtales "tåt")
tight
stramm
trim trim Det, der kan gøres ombord på en sejlbåd for at forøge farten
trim
Trimm
trimline trimtamp Tynd line indsyet i en løbegang i et sejls agterlig (lidseline)
leechline
Trimmleine
trisse trissa Snorskive, som en line løber over i en blok
sheave
Scheibe
tværs tvärs Plan vinkelret på bådens diamentralplan (midterlinie), ret ud til siden
abeam
querab
tørn törn At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil
turn, belay
Törn
tåge tjocka Fortættet vanddamp
fog, mist
Nebel
tågehorn mistlur Apparat til at udsende advarselssignal med i tåge.
fog horn
Nebelhorn
underdreje dreja bi Man kan ligge underdrejet med bakket fok. Anvendes i hårdt vejr
heave to
beidrehen
underlig underlik Nederste kant på et sejl
foot
Unterliek
undervant undervant Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet
lover shroud
Unterwant
vager vakare Et flydende, forankret sømærke
buoy
Boje
vant vant Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diamentralplan
shroud
Want
vantskrue vantskruv Spændeskrue til regulering af vant eller stag
turnbuckle
Wantenspanner
vindror vindroder Indretning, som ved vindens hjælp påvirker roret, så båden holder konstant kurs i forhold til vinden.
wind vane gear
Windfahnesteuerung
vindrose vindros Grafisk fremstilling af forekomst af vindretninger over et år.
Anvendes også om kompasrosen.
wind card (metr.), rhumb card (komp.)
Windrose
vindøjet vindöga Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra
wind's eye
Windauge
vrikke vricka Drive en båd frem med én åre placeret agter
scull
Wriggen
værft varf Bygge- og reparationssted for skibe.
yard
Werft
windex vindex Drejlig pil i mastetoppen til visning af vindretningen
windex
Verklicker
yacht yacht Båd af enhver størrelse med motor og/eller sejl beregnet til lystsejlads.
yacht
Yacht
yawl yawl Tomastet båd med stor formast og mindre agtermast, som står agten for rorstammen.
yawl
yavl

Opdateret d. 18.9.2007