| Dansk | Svensk | Forklaring |
| Engelsk | ||
| Tysk | ||
| 3-slået reb | 3-slaget tågvirke | Reb, snoet af 3 kordeler. I modsætning til flettet line |
| 3-strand rope | ||
| 3-schäftiges Tauwerk | ||
| 7/8 rig, brøkdelsrig | 7/8-delsrigg | Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra |
| 7/8-rig, fractional rig | ||
| siebenachtel Rigg | ||
| afdrift | avdrift | Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs |
| leeway | ||
| Abdrift | ||
| affarende sted | afgångsplats | Det sted, man sejler fra (trods navnet bliver stedet, hvor det er) |
| point of departure | ||
| Abfahrtspunkt | ||
| agten for | akter om | Bagved (stedsangivelse) |
| astern | ||
| achteraus | ||
| agten for tværs | akter om tvärs | En. ca. retning i forhold til båden mere bagud end vinkelret på |
| broad reach | ||
| vor dem Wind | ||
| agter | akter ut | Bagud (retningsangivelse) |
| aft, abaft | ||
| achtern | ||
| agterlig | akterlik | Agterste kant på et sejl |
| leech | ||
| Achterliek | ||
| agterlys | akterlantern | Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135° med halvdelen på hver side af "ret agter" |
| sternlight | ||
| Hecklicht | ||
| agterspejl | akterspegel | Skrogets tværgående afslutning agter |
| transom | ||
| Spiegel | ||
| agterstag | akterstag | Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten |
| backstay | ||
| Achterstag | ||
| anduve | angöra | At nærme sig kysten fra søen for at få landkending eller anløbe en havn |
| make land | ||
| ansteuern | ||
| anker | ankare | Anordning, der griber i havbunden for at hindre båden i at drive væk |
| anchor | ||
| Anker | ||
| ankerbøje | ankareboj | Bøje fastgjort til ankeret for at vise dets placering. |
| anchor buoy | ||
| Ankerboje | ||
| ankergrej | ankargrejor | Anker, kæde, tov m.m. |
| ground tackle | ||
| Ankergeschirr | ||
| ankerlys | ankarlantern | Hvidt lys, 360°, anbragt i den forreste del af skibet, hvorfra det bedst kan ses |
| riding light | ||
| Ankerlicht | ||
| aptering | inredning | Den faste indretning ombord: skotter, borde, køjer osv. |
| accomodation | ||
| Einrichtung | ||
| arkipelag | arkipelag | En øgruppe eller et øområde, f.eks. den svenske skærgård |
| archipelago | ||
| Archipel | ||
| azimut | azimut | Vinkel mellem det punkt på horizonten, et himmellegeme står lodretret over, og nord |
| azimuth | ||
| Azimut | ||
| babystag | babystag | Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket |
| baby stay | ||
| Babystag | ||
| bagbord | babord | Bådens venstre side set fremefter |
| port | ||
| backbord | ||
| bagbord bov | babord bug | Om båd, der sejler med bagbord side nede i vandet, vinden ind fra styrbord. Det samme som styrbords halse |
| starbord tack | ||
| Backbordbug | ||
| bagerposenavigation | Indtræffer, når man ikke ved, hvilken havn, man er kommet til, og ikke vil vedgå det. Man går da til bageren og køber rundstykker for at læse bynavnet på posen. | |
| bagstag | backstag | Stag fra fokkegodset til dæk ud for cockpittet til at stramme forstaget med |
| runner | ||
| Backstag | ||
| bakket fok | backad fock | Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. Bruges til at bremse båden |
| to backwind | ||
| backhalten | ||
| ballast | barlast | Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at modvirke krængning |
| ballast | ||
| Ballast | ||
| barber-hal | barberhaul | Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvorigennem skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ønske under sejladsen |
| tweaker, barber haul | ||
| Barber-Hauler | ||
| barm | horn | Et hjørne af et sejl, f.eks. skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm |
| tack | ||
| Hals | ||
| Beauforts skala | Beaufort-skala | Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan) |
| Beauforts scale | ||
| Beaufort-Skala | ||
| beholdne distance | behållen distans | Distancen over havbunden (grunden) i modsætning til distance gennem vandet |
| distance made good | ||
| Distanz gut gemacht | ||
| beholdne fart | behållen fart | Bådens fart over havbunden (grunden) i modsætning til fart gennem vandet |
| speed made good | ||
| Fahrt gut gemacht | ||
| beholdne kurs | behållen kurs | Bådens retning over havbunden (grunden) i modsætning til retning gennem vandet |
| course made good | ||
| Kurs über grund | ||
| beknibe | beknipa | Sætte noget i klemme, f.eks. et skøde for at holde det fast. Kan også ske uforsætlig |
| jam | ||
| bekneifen | ||
| bermudasejl | bermudasegel | Højt trekantet mastesejl anbragt på bom. Det almindeligste storsejl på lystbåde. |
| bermuda sail | ||
| Bermudasegel | ||
| beslå | beslå | At pakken et sejl sammen på bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger (sejldugsstrimler) |
| furl | ||
| Auftuchen | ||
| bestik | bestick | Regnskab over sejlede kurser og distancer, så man kan regne sig frem til en gisset position |
| dead reconning | ||
| Bestick | ||
| bidevind | bidevind | En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart |
| close hauled | ||
| am Wind | ||
| bifyr | bifyr | Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området |
| front light, lower light | ||
| Unterfeuer | ||
| bilbrev | bilbref | Et skibs "dåbsattest". Skal indeholde skibets navn, byggeår, værft, mål og andre oplysninger af betydning for retshandlinger. |
| builder's certificate | ||
| Beilbrief | ||
| bindereb | bindrev | Rebesystem, hvor storsejlet bindes til bommen, modsat rullereb, hvor det rulles om bommen. |
| slab reef | ||
| Bindereff | ||
| bjærge | bärga | Eksempelvis at tage en overbordfalden person ombord, at tage et anker ombord. Et sejl bjærges, når det nedhales. Et skib kan bjærge sig godt i søen |
| salve | ||
| bergen | ||
| bjærgemærs | lifboj | En redningskrans, hvortil der fæstet en line med flag- eller lysbøje, så en overbordfalden lettere kan findes i søen |
| life buoy | ||
| Rettungsboje | ||
| blok | block | Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres |
| block | ||
| Block | ||
| bolværk, kaj | kaj | Anlægsplads i havn lavet af træstammer. Selve ordet bolværk (s:bålverk, e:bulwark, t:Bollwerk) bruges på de andre sprog mest i andre betydninger. |
| wharf, quay | ||
| Bollwerk, Kai | ||
| bom | bom | Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt |
| boom | ||
| Baum | ||
| bomdirk | dirk | Wire eller tovværk fra bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindrer, at bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget |
| topping lift | ||
| Dirk | ||
| bomme | gippa | At skifte halse med vinden agtenind under vendingen, så bommen slår over til modsat side. Modsætning er stagvending. |
| gybe | ||
| halsen | ||
| bomnedhal | bomnedhalar | System til ændring af svanehalsens (bommens fastgørelse til masten) højde over dæk |
| downhaul, boom vang | ||
| Baum niederholer | ||
| bomstol | bomstötta | Stativ, som støtter bommen, når storsejlet er bjerget |
| crutch | ||
| Baumbock | ||
| bomudhal | uthal | Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken |
| outhaul | ||
| Unterliekstrecker | ||
| bord | bord | De planker, bådsiden er lavet af |
| board, planking | ||
| Bord | ||
| bov | bog | Den del af bådens sider,der er nærmest stævnen |
| bow | ||
| Bug | ||
| bovbølge | bogvåg | Den bølgebevægelse, der opstår af, at boven skubber vandet til side. |
| bow wavw | ||
| Bugwelle | ||
| bovspryd | bogspröt | Stang, der stikker frem foran båden og bærer forreste sejl |
| Bowspirt | ||
| Bugspriet | ||
| brakvand | brackvatten | Halvfersk vand med under 2½ % saltindhold |
| brakish water | ||
| Brackwasser | ||
| bredde (-grad) | latitud | Ved et steds bredde forstås et steds afstand, nord eller syd, fra ækvator målt i grader |
| latitude | ||
| Breite | ||
| bredde, bådens | bredd | Bådens største bredde |
| Beam | ||
| Breite | ||
| brådsø | brottsjö | Bølge med kam, der knækker for oven, så det bruser hvidt. |
| breakers | ||
| brandende See | ||
| bugt | bukt | Bugt ind i landet eller løkke på tovværk |
| bight | ||
| Bucht | ||
| bundbrædder | bottenbrädar | Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet") |
| floor board | ||
| Bodenbretter | ||
| bundkending | bottenkänning | En let berøring af bunden, uden at båden sidder uhjælpelig fast. Opleves i tilsandede havneindløb. |
| touching | ||
| Raken | ||
| bundmaling | bottenfärg | Maling, som afgiver gift for at forhindre bunden i at gro til med dyr eller alger. |
| antifouling | ||
| Schutzanstrich | ||
| bundprop | dyvika | Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land |
| bottom plug | ||
| Bodenspund | ||
| byge | by | Stærk vind i en kortere periode, ofte ledsaget af regn |
| squall | ||
| Bö | ||
| bøje | boj | Forankret tønde til farvandsafmærkning eller fortøjning |
| buoy | ||
| Boje | ||
| bådshage | båtshake | Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m. |
| boat-hook | ||
| Bootshaken | ||
| bådsmandsstol | båtsmanstol | Et sæde til at hejses op i masten i, f.eks for at foretage småreparationer. |
| dutchmand stool | ||
| Bootsmanns Stuhl | ||
| båke | båk | Bygning af træ eller sten, ofte pyramideformet, til kendemærke for søfarende |
| beacon | ||
| Bake | ||
| clamcleat | clamcleat | Klemme med skrå riller, som et skøde kan klemmes fast i |
| clamcleat | ||
| Kammklemme | ||
| cockpit | sittbrunn | Besætningens opholdssted udendørs |
| cockpit | ||
| Cockpit | ||
| cunninghamhal | cunningham sträckare | Tovværk skåret gennem et øje, der er placeret et lille stykke oppe på storsejlets forlig. Hjælpemiddel til at stramme forliget uden at øge sejlarealet |
| cunningham | ||
| Cunningham-Kausch | ||
| david | dävert | Mindre kran til at hejse en båd op med |
| davit | ||
| Davit | ||
| deplacement | deplacement | Vægten af det vand, en båd fortrænger (=bådens vægt) |
| displacement | ||
| Verdrängung | ||
| deviation | deviation | Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs |
| deviation | ||
| Ablenkung | ||
| deviationstabel | deviationstabell | En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser |
| deviation table | ||
| Steuertafel | ||
| dinette | dinette | Aptering med tværskibs sofa-arrangement og pantry over for langs den ene side af båden |
| dinette | ||
| Dinette | ||
| drivanker | driftankare | Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose) |
| floating anchor, sea anchor | ||
| Treibanker | ||
| dræg | dragg | Et let, firegrenet anker, som kan foldes sammen |
| grapnel | ||
| Draggen | ||
| duc d'albe | duc d'albe | Mindst 3 kraftige pæle skråt nedrammede i bunden og holdt sammen foroven. Til at fortøje eller forhale ved. Siges at være opfundet af hertugen af Alba, deraf navnet. |
| dolphins | ||
| Dalben | ||
| duve | dufva | Betegnelse for et skibs langsgående bevægelser i søen. I modsætning til rulle, som er sideværts bevægelse. |
| pitch | ||
| stampfen | ||
| dybgang | djupgående | Afstand fra vandlinie til bådens dybeste sted |
| draft | ||
| Tiefgang | ||
| dønning | dyning | Lang, afrundet bølgebevægelse, som ikke skyldes vind på stedet. Kan være rester af tidligere bølger eller bølgegang i nærheden |
| swell | ||
| Dünung | ||
| dørk | durk | Bådens gulv i kahyt, cockpit o.l. |
| floor board, sole | ||
| Fussboden | ||
| ebbe | ebb | Laveste vandstand som følge af tidevandet |
| ebb | ||
| Ebbe | ||
| ekkolod | ekolod | Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser |
| depth sounder | ||
| Echolot | ||
| ende | ända | Kort stykke tovværk |
| end, rope | ||
| Ende | ||
| fald | fall | Tovværk eller wire til at hejse sejlet med |
| halyard | ||
| Fall | ||
| faldbarm | fallhorn | Det sejlhjørne, hvor faldet sættes fast |
| head | ||
| Kopf | ||
| falde af | falla af | Ændre kurs bort fra vinden (så vinden kommer mindre forfra og mere fra siden) |
| bear away | ||
| abfallen | ||
| faldereb | fallrep | Tov, som hænger ud over siden på et skib, til at holde i, når man stiger ombord |
| side rope | ||
| Fallreep | ||
| farvand | farled | En sejlrute i havet, ofte afmærket med sømærker |
| fairway | ||
| Fahrwasser | ||
| fastgøre | belägga | Anvendes især om fastgørelse af fortøjninger og skøder |
| belay | ||
| belegen | ||
| fender | fender | Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller anden båd |
| fender | ||
| fender | ||
| fenderliste | fenderlist | Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet - som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd |
| rubbing strake | ||
| Scheuerliste | ||
| ferskvand | sötvatten | Ferskvand forekommer i søer, floder og vandhaner |
| freshwater | ||
| Süsswasser | ||
| finnekøl | fenköl | Kort, dyb køl |
| fin keel | ||
| Flossenkiel | ||
| fire | fira | Slække ud på tovværket, så der kan holdes igen under slækningen. |
| ease out | ||
| Auffieren | ||
| flagspil | flaggspel | Flagstang |
| flag staff | ||
| Flaggenstock | ||
| flettet line/reb | flätat lina/tågvirke | Line, der består af en flettet strømpe uden om en kerne. Kernen kan være langfibret eller flettet. |
| braided line/rope | ||
| geflochtene Leine/ -s Tauwerk |
||
| flod | flod | Højeste vandstand som følge af tidevandet |
| flood | ||
| Flut | ||
| flot | flott | Skibet er fri af grunden. Anvendes ofte om skib, der har været grundstødt |
| afloat | ||
| flott | ||
| flove | mojna | Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje |
| abate | ||
| flauten | ||
| flynder | skädda | Forstærkning bestående af plade indsyet i et sejls faldbarm, anvendes mest i storsejl |
| head board | ||
| Kopfbrett | ||
| flyvende hollænder, den | flygande holländaren | Spøgelsesskib, dømt til at sejle på havene, fordi kaptajnen, der lå i modvind ved Kap Det Gode Håb, svor på, at han nok skulle nå frem, om han så skulle sejle til evig tid. |
| flying dutchman | ||
| der fliegende Holländer | ||
| fok | fock | Stagsejl, der sættes lige foran den forreste mast (såfremt en fok væsentligt overlapper storsejlet, kaldes sejlet en genua) |
| foresail, jib | ||
| Fock | ||
| foran for tværs | för om tvärs | En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90° om styrbord eller bagbord) |
| close reach, on the bow | ||
| voraus | ||
| forhale | förhala | At flytte båden fra et sted i havnen til et andet uden at hejse sejl eller starte motor |
| shift | ||
| verholen | ||
| forlig | förlik | Forreste kant på et sejl |
| luff | ||
| Vorliek | ||
| forpik | förpik | Skibets forende, hvor det spidser til |
| fore peak | ||
| Vorpiek | ||
| forsejl | försegel | Bådens forreste sejl |
| headsail, foresail | ||
| Vorsegel | ||
| forstag | förstag | Wire fra stævn til mastetop, eller ved brøkdelsrig: til i nærheden af toppen, til afstivning af masten |
| Headstay | ||
| Vorstag | ||
| fortøjning | förtöjning | Liner, der fastholder båden til kaj, pæl eller bøje (på tysk: Festmacher: til land, Vertäu: til anker eller bøje) |
| moorings | ||
| Festmacher, Vertäu | ||
| fortøjningsbøje | förtöjningsboj | Bøje til at fortøje ved, "ligge for svaj" |
| mooringbuoy | ||
| Vertäuboje | ||
| fribord | fribord | Skrogsiden over vandlinien. Fribordshøjden er sidens mindste højde over vandet |
| freeboard | ||
| Freibord | ||
| friske (vind) | friskar i | Vindstyrken øger |
| getting up | ||
| auffrischen | ||
| frokostanker | lunchankare | Lille, let håndterligt anker i lystbåde. Til kortere ophold, da det ellers er for lille. Ofte et dræg (se dette) |
| Picnic anchor | ||
| Leichtgewichtsanker | ||
| frølår | skotlås | Består af 2 drejelige rillede skiver, som et skøde kan sættes i klemme imellem |
| jamming cleat | ||
| Curryklemme | ||
| gaffelsejl | gaffelsegel | Firkantet sejl, som holdes udspilet af en bom, gaflen, langs overliget af sejlet |
| gaff sail | ||
| Gaffelsegel | ||
| gaj | gaj | Mest anvendt om den line, der holder spilerbommen på plads i sideretningen. Mere alment om støtteliner sideværts. |
| guy | ||
| Gei | ||
| gast | båtgast | Besætningsmedlem |
| hand | ||
| Gast | ||
| gel-coat | gel-coat | En glasfiberbåds yderste lag |
| gelcoat | ||
| Gelcoat | ||
| genua | genua | Stor fok, der væsentligt overlapper storsejlet |
| genua | ||
| Genua | ||
| gie | gina | Blokke med mere end 2 skiver kaldes gieblokke. En talje, der indeholder mindst én 3-skåren blok, kaldes en gie eller gi (kendt fra krydsogtværs) |
| purchase | ||
| Gien | ||
| gire | gir | Frivillig eller ufrivillig afvigelse fra kursen ("så en søslange ville brække ryggen i kølvandet") |
| sheer | ||
| gieren | ||
| gisse | gissa | Bedømmelse af afstand eller position ved øjemål eller ved beregning ud fra sejlet kurs og distance |
| estimate | ||
| gissen | ||
| gummibåd | gummibåt | Oppustelig båd. |
| inflateable | ||
| Schlauchboot | ||
| guntersejl | guntersegel | En slags gaffelsejl med næsten lodret stående gaffelbom, som rager højere op end masten. Ligner således et bermudasejl. |
| sliding gunter sail | ||
| Portugischisches Segel | ||
| gæsteflag | artighetsflagg | Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature under styrbords salingshorn |
| courtesy ensign | ||
| Gastflagge | ||
| gøs | gös | Mindre flag på stang i stævnen |
| jack | ||
| Gösch | ||
| hale | hala | At trække, f.eks. i et skøde |
| haul | ||
| anholen | ||
| halsbarm | halshorn | Betegnelse for det nederste, forreste hjørne af et sejl |
| tack | ||
| Hals | ||
| halse (bomme) | gippa | Vende båden med vinden agten ind under vendingen, så bommen slår over til den anden side. Modsat stagvende. |
| gybe | ||
| Halsen | ||
| halse (på en h.) | halsar | En båd sejler på den halse, styrbord eller bagbord, som vinden kommer fra |
| on a tack | ||
| auf einem Bug | ||
| halvvind | halvvind | Vinden kommer lige fra siden |
| beam reach | ||
| halber Wind | ||
| hanefod | hanfot | Wirestrop til fordeling af træk, f.eks. på spilerbom |
| crowfoot | ||
| Hahnepot | ||
| havblik | bleke, stiltje | Vindstille, så havet er blankt som et spejl |
| calm | ||
| Meeresstille | ||
| havkrydser | havskryssare | Tidligere: et robust, søgående fartøj. Nu: enhver båd med køl og sejl. |
| offshore yacht | ||
| Seekreutzer | ||
| havnefoged | hamnkapten | Havnens højeste myndighed. Opkræver havnepenge og anviser måske plads |
| harbour master | ||
| Hafenkapitän | ||
| havstok | strand | Kanten mellem hav og land, strandkanten (Ordet optaget i sproget fra jysk i 19. årh.) |
| beach | ||
| zwischen Ebbe und Flut | ||
| hulkel | hålkäl | Rille på mast eller bom, hvorigennem sejlets tovværkslig føres |
| luff groove | ||
| Hohlkehle | ||
| hundekøje | stickkoj | Stikkøje, hvor køjen helt eller delvis er stukket fra kahytten ud under kistebænkene i cockpittet |
| quarter berth | ||
| Hundekoje | ||
| hurtigreb | snabbrev | Rebesystem, hvor sejlarealet mindskes ved at trække i en enkelt line |
| fast reef | ||
| Schnellreff | ||
| hæk | häck | Den alleragterste del af et fartøj |
| stern | ||
| Heck | ||
| hækbølge | häckvåg | Bølgen, der breder sig skråt agterud efter båden |
| stern wave | ||
| Heckwelle | ||
| højde | höjd | Man har "højde nok", når man kan nå sit bestemmelsested uden at krydse |
| point well | ||
| Höhe | ||
| håndliste | grabräck | Gribeliste på ruftag og andre passende steder |
| hand rail | ||
| Handlauf | ||
| idvand | idvatten | Strøm langs land, der løber i modsat retning af strømmen længere ude |
| back stream | ||
| Rückwasser | ||
| jagt | jakt | Enmastet lastfartøj med mast i et stykke. Ofte gaffelrigget og med flere forsejl. Ej at forveksle med Yacht, som er et lystfartøj |
| sloop, smack | ||
| Jacht | ||
| jolle | enkeltalja | Enkeltblok med line i |
| whip tackle | ||
| Jollentautalje | ||
| jolle | joll | Båd uden ballastkøl |
| dinghy | ||
| Jolle | ||
| kabys | kabyss | Skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry |
| galley | ||
| Kombüse | ||
| kahyt | hytt | Beboelsesrum ombord |
| cabin | ||
| Kajüte | ||
| kalfatre | kalfatra | At banke værk af jute ind mellem skibsplankerne for at tætte skibet |
| caulk | ||
| kalfatern | ||
| kappe | akterrundan | Den del af et sejls agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm |
| roach | ||
| Wölbung des Achterlieks | ||
| kardansk ophæng | kardaniskt upphäng | Tillader kompasset at hænge vandret uanset bådens stilling |
| gimball | ||
| kardanische Aufhängugg | ||
| kaste los | enkla upp | Tage fortøjningerne ind og sejle |
| cast off, let go | ||
| Leinen los, Loswerfen | ||
| kavitation | kavitation | Det fænomen, at skruen løber rundt i vandet uden at trække, fordi vandet "koger" omkring skruen |
| cavitation | ||
| Kavitation | ||
| ketch | ketsch | Tomastet båd med stor formast og mindre agtermast, som står foran rorstammen. |
| ketch | ||
| Ketsch | ||
| kicking-strap | kicktalja | Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude. Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen nede, så sejlet er strakt |
| boom vang, kicking strap | ||
| Niederholertalje | ||
| kiming | kimming | Den synlige grænselinie mellem himmel og hav |
| horizon | ||
| Kimming | ||
| klabautermand | sjörå | Sønisse. Kan som nissen være hjælpsom. Nogle mener, han varsler ulykke. |
| boggie | ||
| Klabautermann | ||
| klampe | knap | Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l. |
| cleat | ||
| Klampe | ||
| klos | dikt | Klos op ad = tæt op ad |
| close | ||
| Dicht | ||
| klosrebe | bottenreva | At rebe (mindske sejl) så meget, som det er muligt |
| close reef | ||
| Dicht reffen | ||
| klys | klys | Beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges, så den ikke skamfiles over bådens kant |
| chock, fairlead | ||
| Klüse | ||
| klyver | klyvar | Forreste forsejl, når der er flere |
| jib | ||
| Klüwer | ||
| knob | knop | 1.: Knude på tovværk. 2.: Fartenhed: 1 knob = 1 sømil/time |
| knot | ||
| Knoten | ||
| kollision | ombordläggning | Sammenstød, som regel mellem to skibe. |
| collision | ||
| Zusammenstoss | ||
| kompaslinie | kompasslinje | Ret linie i kortet mellem to punkter (kompassejlads, mods. storcirkelsejlads) |
| rhumb line | ||
| Kursgleiche | ||
| koffardi fartøj | kofferdifartyg | Handelsskib (i modsætning til krigsskib) |
| merchant man | ||
| Kauffahrer | ||
| kordel | kardel | De tråde, hvoraf et tov eller en wire er snoet |
| strand | ||
| Kardeel | ||
| kovende | kovända | Det samme som at bomme, dvs. vende til ny halse med vinden agten ind. Modsat stagvende. |
| wear, gybe | ||
| Kuhwende | ||
| kovs | kaus | Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der kan indsys i tov eller wire for at skabe et solidt øje |
| thimble | ||
| Kausch | ||
| krabsø | krabb sjö | Kraftig sø med korte, høje bølger |
| choppy sea | ||
| krappe See | ||
| kronometer | kronometer | Meget nøjagtigt søur. Bruges til bestemmelse af længdegrad |
| chronometer | ||
| Chronometer | ||
| krydse | kryssa | At sejle bidevind skiftvis på styrbords og bagbords halse for at komme op mod vinden |
| beat | ||
| kreutzen | ||
| krænge | kränga | Båden hælder p.g.a. vindens pres i sejlet |
| heel | ||
| krängen | ||
| krængningsmåler | klinometer | Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel |
| clinometer | ||
| Krängungsmesser | ||
| kutter | Kutter | Enmastet båd med to stagsejl foran masten. Inderste stag med fokken fra fordæk til et stykke under mastetoppen, yderste stag med klyveren fra forpeaken, evt. fra bovspryd, til mastetop. |
| cutter | ||
| Kutter | ||
| kuldsejle | kapsejsa | At vælte med en båd. Sker som regel kun for joller uden ballast. |
| capsize | ||
| Kentern | ||
| kurs | kurs | Den vej, båden sejler. Beholden, sejlet eller styret kurs |
| course, heading | ||
| Kurs | ||
| kvejle | kvajla upp | At oprulle tovværk |
| coil up | ||
| Aufschiessen | ||
| køl | köl | Underste part af båden. Sikrer stabilitet og begrænser afdrift |
| keel | ||
| Kiel | ||
| kølhale | kölhala | At krænge et skib over på siden, så man kan komme til at skrabe eller reparere bunden |
| careen | ||
| Kielholen | ||
| kølsvin | kölsvin | Rummet umiddelbart over kølen, under bundbrædderne. (træbåde: planken, som kølen er fastgjort til) |
| keelsom | ||
| Kielraum | ||
| kølvand | kölvatten | Uro i vandet efter sejlende båd |
| wake | ||
| Kielwasser | ||
| landbrise | landvind | Lokal vind, der blæser fra land ud over søen. Forekommer, når luften over søen er varmere end over land og derfor stiger til vejrs, i reglen hen på natten. |
| night wind | ||
| abländischer Wind | ||
| landkending | landkänning | Få land i sigte |
| land fall | ||
| Landkennung | ||
| landkrabbe | landkrabba | En stakkel, der ikke sejler |
| landlubber | ||
| Landratte | ||
| lanterne | lanterna | Lys, som båden skal føre om natten |
| navigation light | ||
| Lanterne | ||
| lejder | lejdare | Bådstige eller trappe |
| ladder | ||
| Leiter | ||
| let | på väg | Et skib, som ikke er fortøjet, forankret eller på grund, er let. |
| underway | ||
| in Fahrt | ||
| levang | levang | Stiv børste med langt skaft til at vaske dæk med |
| deck-brush | ||
| Leuwagen | ||
| leve | fladdra | Et sejl lever, når det blafrer i vinden og ikke står roligt udspændt |
| lifting, luffing | ||
| killen | ||
| lig | lik | Kanterne på et sejl. For-, under- og agterlig |
| leech | ||
| Liek | ||
| livline | livlina | Den wire, der virker som rækværk for at hindre overbordfald. |
| lifeline | ||
| Manntau | ||
| lod | lod | Blylod i line til at måle vanddybden med. Bruges også om ekkolod |
| lead | ||
| Lot | ||
| lodskud | lodskott | En måling af vanddybden |
| sounding | ||
| Lotwurf | ||
| log | logg | Instrument til måling af bådens fart gennem vandet |
| log | ||
| Log | ||
| logbog | skeppsdagbok | Bog, hvori alle hændelser vedrørende skibet, rejsen, vejret osv. indføres. Dens officielle navn er skibsdagbogen |
| log book, ship's log | ||
| Logbuch | ||
| luffe | lova | At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet (så vinden kommer mere forfra) |
| loff | ||
| luven | ||
| luv | lov | Luv side er vindsiden af båden, hvor vinden kommer fra, modsat læ |
| windward, weather side | ||
| luv | ||
| luvart | lovart | Samme som luv |
| luff, windward | ||
| luvwärts | ||
| luvgirig | lovgirig | Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes |
| weather helm | ||
| luvgierig | ||
| læ | lä | Læ side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden |
| lee, leeward | ||
| lee | ||
| lægirig | fallgirig | Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes |
| lee helm | ||
| leegierig | ||
| læk | läck | En utæthed under vandlinien |
| leak | ||
| Leck | ||
| længde (-grad) | longitud | Ved et steds længde forstås et steds afstand øst eller vest for 0-meridianen (Greenwich) målt i grader |
| longitude | ||
| Länge | ||
| længde (bådens) | längd | Længde på skib, længde på vandlinie |
| length | ||
| Länge | ||
| læns | läns | Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns |
| running | ||
| vor dem Wind | ||
| lænse (øse) | länsa | At tømme båden for vand (på dansk og svensk også: at sejle for læns) |
| bail, drain | ||
| lenzen | ||
| lænsepumpe | länspump | Pumpe, ofte fast monteret, til at pumpe bundvand ud af båden med |
| bilge pump | ||
| Lenzpumpe | ||
| lænsestag | bakstag | Samme som agterstag eller slørstag |
| Backstay | ||
| Achterstag | ||
| løbende gods | löpande riggen | Alle liner, der er til at hale i: fald og skøder. (Mods. stående gods: vant og stag.) |
| runnung rigging | ||
| laufendes Gut | ||
| løje | bedarra | Om vind, der aftager |
| abate | ||
| flauen | ||
| løjgang, løjbom | levang | Tværgående skinne, hvortil storskødet fastgøres, så skødningen kan justeres sidevis |
| traveler | ||
| Leuwagen | ||
| låring | låring | Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet |
| buttock | ||
| Vierung | ||
| marine | marin | Søforsvaret. Krigsflåden til forskel fra koffardien, handelsflåden |
| navy | ||
| Marine | ||
| mast | mast | Lodret stang, som bærer bådens sejl. Afstives af stag (på langs) og vanter (på tværs) |
| mast | ||
| Mast | ||
| mastespor | maststeg | Det beslag, masten står i |
| mast-step | ||
| Mastspur | ||
| meridian | meridian | Længdegrad. Storcirkel, der går fra pol til pol på jorden |
| meridian | ||
| Meridian | ||
| merlespiger | märlspik | Spids jernpind til at adskille kordelerne med ved splejsning af reb |
| marline-spike | ||
| Marlspik | ||
| mesan | mesan | Bagerste sejl på en ketch eller yawl |
| mizen | ||
| Besahn | ||
| misvisning | missvisning | Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord |
| magnetic variation | ||
| Misweisung | ||
| monsun | monsun | Årstidsvinde, som skyldes forskellig opvarmning af have og kontinenter. Optræder især i Indiske Ocean og vestlige Stillehav |
| monsoon | ||
| Monsun | ||
| morild | mareld | Hvidgrønt lys i vandet. Skyldes myriader af encellede dyr og plankton, som lyser op ved mekanisk påvirkning, f.eks. i kølvandet på en båd. Også i danske farvande |
| seafire | ||
| Meeresleuchten | ||
| mærke | ledmärken | To genstande over et kaldes på dansk et mærke (ental). En linie gennem de to genstande giver en stedlinie. |
| leading marks | ||
| Leitmarken | ||
| naje | naja | Surre noget fast med tynd line |
| lash | ||
| laschen, nähen | ||
| nathus | nakterhus | Lille lukket kasse med vindue, hvori kompasset sidder |
| binnacle | ||
| Kompasshäuschen | ||
| nipflod | niptid | Mindste højvande. Indtræffer, når sol og måne hver 14. dag trækker på tværs af hinanden i vandet. |
| neap tide | ||
| taube Flut | ||
| nok | nock | Yderste del af rundholt, f.eks. på bom |
| yard arm, peak | ||
| Nock | ||
| nåd | nåt | Spalter mellem dæksplanker eller bordplanker |
| seam | ||
| Naht | ||
| om læ | om lä | Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig i båden |
| below decks | ||
| unter Deck | ||
| ombord | ombord | Man er ombord, når man opholder sig i båden |
| aboard | ||
| an Bord | ||
| ophal, bomophal | dirk | Ophal til (spiler-)bom for at holde bommen i ret højde |
| topping lift | ||
| Toppnant | ||
| opskud | Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene eller motoren er holdt op med at trække | |
| headway | ||
| over et | över ens | Når man kan se en genstand lige over og bag en anden, siges de to genstande at være over et. |
| in a line | ||
| in eins | ||
| over stag | över stag | At gå over stag = at stagvende .Vende båden, så den har stævnen i vinden under vendingen. Modsat bomme. |
| tack | ||
| über Stag gehen | ||
| pantry | pentry | Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum. Indrettet i et særskilt rum kaldes kabys. |
| pantry, galley | ||
| Pantry | ||
| pariserøje | öjlet | En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk |
| eyelet | ||
| Gattchen | ||
| passat | passad | Tropisk vind, som nord for ækvator blæser fra NO og syd for ækvator fra SO. Blæser hele året, men flytter sig lidt mod nord eller syd efter årstiden. |
| trade wind | ||
| Passat | ||
| pejling | bäring | Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles, målt i forhold til sejlretningen (relativ) eller fra nord (absolut) |
| bearing | ||
| Peilung | ||
| pik | pik | Den yderste ende af gaflen, dvs. den bom, der sidder for oven i et gaffelsejl |
| peak | ||
| Piek | ||
| plane | plana | Båden bliver p.g.a. farten løftet op så den glider hen over vandoverfladen |
| plane | ||
| Gleiten | ||
| plat læns | vind rätt akter | Når båden sejler med vinden nøjagtig bagfra |
| dead downwind, dead run | ||
| platt vorm Wind | ||
| platgattet | platgattad | Betegnelse for båd, som har fladt agterspejl. Modsat spidsgattet. |
| square stern | ||
| plattes Heck | ||
| Plimsoll-mærke | Plimsolls märke | Et mærke, malet på skibssiden, som viser, hvor dybt skibet må lastes sommer og vinter i forskellige farvande, bl.a. fersk og salt vand. Opkaldt efter Lord Plimsoll, som gjorde et stort arbejde for sikkerheden til søs. |
| Plimsoll's mark, freeboard mark | ||
| Plimsolls gesetzlich vorgeschribene Ladewasserlinie | ||
| polyester | polyester | Den plastic, der holder sammen på glasfiberarmeringen i moderne både. Bruges også til tovværk |
| polyester | ||
| Polyester | ||
| position | position | Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ved retning og afstand fra et kendt punkt |
| position | ||
| Schiffsort | ||
| prædikestol | pulpit | Forpulpit: Krafigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til dækket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit) |
| pulpit | ||
| Bugkorb | ||
| purre | purra | Vække nogen, f.eks. purre vagten (til næste vagttørn) |
| rouse | ||
| purren | ||
| pøs | pyts | Spand |
| bucket | ||
| Pütz | ||
| på grund | på grund | Om båden, når den står fast på bunden |
| aground | ||
| auf Grund | ||
| påhængsmotor | utombordare | Sammenbygning af motor, transmission og skrue til at montere på hækken af en båd |
| outboarder | ||
| Aussenbordmotor | ||
| påkommende sted | destination | Det sted, man planlægger sejladsen til. |
| destination | ||
| Bestimmungsort | ||
| rank | rank | Om båd, der let krænger for vinden (i modsætning til stiv) |
| tender | ||
| rank | ||
| rat | ratt | Til at styre med. Anvendes især på større både |
| helm, wheel | ||
| Steuerrad | ||
| rebe | reva | Mindske sejl |
| reef | ||
| reffen | ||
| rebe ud | sticka ut rev | Hejse fulde sejl igen |
| shake out | ||
| ausreffen | ||
| red | redd | Ankerplads uden for en havn |
| roads | ||
| Reede | ||
| redningskrans | livboj | Rund eller hesteskoformet genstand med god opdrift. Kan kastes ud til overbordfaldne |
| life bouy | ||
| Rettungsring | ||
| redningsvest | redningsvest | Vest med så meget opdriftmiddel i kraven, at den kan holde hovedet på en bevidstløs oven vande |
| life jacket | ||
| Rettungsweste | ||
| rig | rigg | Mast, bom, vant, stag, fald og sejl |
| rigging | ||
| Takelage | ||
| ror | ror, roder | Drejelig plade, som stikker ned i vandet bag ved kølen. Styrer båden |
| rudder | ||
| Ruder | ||
| rorgænger | rorsman, rorgänger | Det besætningsmedlem, som i øjeblikket styrer |
| helmsman | ||
| Rudergänger | ||
| rorpind | rorkult | Vandret pind, som bruges til at dreje roret med |
| tiller | ||
| Pinne | ||
| ruf | ruff | Kahyttens overbygning |
| cabin top | ||
| Ruf | ||
| rulle | rulla | Skibets tværgående bevægelse i søen. Modsat duve, som er langsgående bevægelse. |
| roll | ||
| rollen | ||
| rullereb | rullrev | Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen |
| furling reef | ||
| Rollreff | ||
| rumme | rymma | Om vinden, når den drejer agterover |
| veer aft | ||
| raumen | ||
| rumskøds | rumskots | Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind |
| reaching | ||
| raumschots | ||
| rundholt | rundholt | Fællesnavn for mast, bom og andre "stænger" ombord |
| spar | ||
| Rundholz | ||
| ræling, lønning | reling | Bådens kant, "rækværk" |
| rail | ||
| Reling | ||
| røstjern | röstjärn | Beslag i dæk eller skrogside til at fastgøre vanter og stag i. |
| chain plate | ||
| Pütting | ||
| rå | rå | Stang, som sidder på tværs af masten til at sætte sejl under |
| yard | ||
| Rah | ||
| råsejl | råsegel | Firkantet sejl monteret under en rå |
| aquare sail | ||
| Rahsegel | ||
| salingshorn | vantspridar | Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten |
| spreader | ||
| Saling | ||
| saltvand | saltvatten | Havvand, vand med over 2,5% saltindhold |
| salt water | ||
| Salzwasser | ||
| scepter | mantågsstøt | Stålstøtte for søgelænder |
| stanchion | ||
| Relingsstütze | ||
| Sct. Elmsild | St. Elms eld | Ildkvaster på spidserne af rundholterne. Skyldes elektriske udladninger i atmosfæren. Især i forbindelse med tordenvejr. |
| Snt. Elms fire | ||
| Snt. Elms Feuer | ||
| sejl | segel | Klude, som vinden blæser hen over, hvorved båden drives frem |
| sail | ||
| Segel | ||
| sejlet distance | seglad distans | Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log). I modsætning til beholden distance |
| distance sailed | ||
| gesegeltes Distanz | ||
| sejllomme | lattfick | Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe til at sætte sejlpinde |
| batten pocket | ||
| Lattentasche | ||
| sejlpind | latta | Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurve |
| batten | ||
| Segellatte | ||
| sejlslæde | segeltravare | Glidere, som holder storsejlets forlig fast til masten |
| sail slider | ||
| Mastenrutscher | ||
| sejsing | sejsing | Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag med |
| seizing, sail tie | ||
| Zeising | ||
| sekstant | sextant | Navigationsinstrument til at måle vinkler, specielt solhøjden, med |
| sextant | ||
| Sextant | ||
| selvlæns | självläns | Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit |
| self bailer | ||
| Selbstlenz | ||
| sjækel | schackel | U-formet bøjle med en tværpind mellem grenene. Bruges til fastgørelse og samling |
| shakle | ||
| Schäkel | ||
| skaffe | skaffa | At spise ombord er at skaffe. |
| eat | ||
| schaffen | ||
| skalke | skalka | Sikre en luge mod søvands indtrængen |
| batten down | ||
| schalken | ||
| skamfile | skamfila | Om slid på f.eks. en fortøjning, der ligger over en skarp kant |
| chafe | ||
| schamfilen | ||
| skivgat | skifgatt | Blokskive anbragt i en smal åbning, f.eks. i mast med indvendige fald |
| sheave hole | ||
| Scheibengat | ||
| skonnert | skonert | Tidligere: flermastet skib, hvor masterne er sammensat af to stykker (undermast og stang). Nu: tomastet båd, hvor forreste mast er mindst, evt. med to lige store master |
| schooner | ||
| Schoner | ||
| skot | skott | Vægge imellem rummene i en båd |
| bulkhead | ||
| Schott | ||
| skralle | skralna | Når binden under sejlads ændrer retning mere forfra |
| scant | ||
| schralen | ||
| skude | skuta | Gammeldags betegnelse for alle slags fartøjer. Senere mest om lastfartøjer ("Pæreskuder" om både, der sejlede frugt fra Fyn til København). Nu oftest i nedsættende betydning. |
| barge | ||
| Schute | ||
| skvætbord | skvättbord | Lavt brædt på højkant til at skærme mod sprøjt og vand på dækket. Cockpitkarmen er et skvætbord |
| wash board | ||
| Setzbord | ||
| sky | moln | Fortættet vanddamp, som svæver i en vis højde. Er højden nul, kaldes det tåge. |
| cloud | ||
| Wolke | ||
| skydekappe | skjutlucka | Luge i ruftag over kahytsnedgang |
| sliding hatch | ||
| Schiebelik | ||
| skylight | skylight | Ovenlysvindue i kahytten |
| skylight | ||
| Oberlicht | ||
| skære | skära | Afvige fra en kurs med vinden ret agten ind for at opnå større fart |
| sheer | ||
| scheren | ||
| skære op | hacka i vinden | At styre båden mere (for meget) op mod vinden |
| pinch | ||
| anluven | ||
| skæring | halvvind | Med spiler så tæt til vinden som muligt - ca. halvvind |
| close reach | ||
| halber Wind | ||
| skøde | skot | Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene |
| sheet | ||
| Schot | ||
| skødebarm | skothorn | Det sejlhjørne, der er nærmest skødet |
| clew | ||
| Schothorn | ||
| skødeskinne | skotskena | Skinne på dækket, hvorpå skødeviserne sidder |
| traveler track | ||
| Schotschiene | ||
| skødespil | vinsh | Tromle med håndtag til at stramme skøderne med |
| winch | ||
| Winsch, Winde | ||
| skødeviser | ledareblock | Blok eller øje, som skødet går igennem |
| fairlead, sheet lead | ||
| Schotleitblock | ||
| skødevogn | skottravare | Vogn på løjbommen, hvortil storskødet er fastgjort |
| traveler | ||
| Traveller | ||
| slag | slag | Sejlet distance på en bov under krydsning |
| beat | ||
| Gang, Schlag | ||
| slingrebræt | slingerbräde | Bræt, der hindrer sovende i at falde ud af køjen eller maden i at glide ned af bordet, når båden krænger |
| bunkboard fiddle | ||
| Schlingerbrett | ||
| slipstik | slirstek | Knude, som kan løsnes ved at man trækker i tampen |
| slip bend, -hitch | ||
| Schlippstek | ||
| slup | slup | Tidligere: Enmastet lastfartøj med mast i to stykker (undermast og stang). Nu: lystfartøj med en mast og et enkelt forsejl, modsat kutter, som har to forsejl |
| sloop | ||
| Schlup | ||
| sluse | sluss | Bassin med port i begge ender, Anvendes når man skal sejle mellem farvande med forskellig overfladehøjde |
| sluice | ||
| Schleuse | ||
| slække | slacka | slappe, løsne |
| slack, slacken | ||
| fieren | ||
| slør | slör | Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns |
| reach | ||
| Raumschots | ||
| slørstag | Samme som agterstag og lænsestag | |
| smakke | schmack | Ketch- eller yawlrigget fiskefartøj |
| schmack | ||
| Schmack | ||
| smul | smul | Søen er smul, når den kun brydes af lette bølger |
| smooth | ||
| ruhige See | ||
| spidsgattet | spetsgattad | Betegnelse for båd, som løber ud i en spids bagtil som f.eks. Spækhuggeren |
| sharp sterned | ||
| Spitzgattig | ||
| spiler | spinnaker | Meget let og stort tre-liget sejl, der nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes til sejlads med vindretninger fra agter til tværs |
| spinnaker | ||
| Spinnaker | ||
| spilerstage | spinnakerbom | Stage af træ eller aluminiumrør til at "udspile" en spiler eller genua mod luv med, når der sejles rumsskøds |
| spinnaker pole, whisker pole | ||
| Spinnakerbaum, Fockbaum | ||
| spilhåndtag | winchhandtag | Håndtag til at dreje skødespillet med |
| winch handle | ||
| Winschkurbel | ||
| splejsning | splits | Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at sno kordelerne ind og ud mellem hinanden |
| Splicing | ||
| Spleissung | ||
| sprayhood | sprayhood | Sejldugskaleche over kahytnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ |
| sprayhood | ||
| Sprayhood | ||
| spring (båd facon) | språng | Dæksplanets kurve set fra siden: positiv spring, hvis stævnene er højere end midten af båden, negativ spring, hvis båden "hænger med enderne" |
| sheer | ||
| Sprung | ||
| spring (fortøjning) | spring | Fortøjningsline, der sikrer båden mod at bevæge sig frem og tilbage, når den er fortøjet |
| spring line | ||
| Spring | ||
| sprydsejl | sprisegel | Firkantet storsejl på mindre både, som holdes udspilede af en stage diagonalt fra nederste forreste hjørne af sejlet til øverste bagerste hjørne. F.eks. som på en optimistjolle. |
| spritsail | ||
| Sprietsegel | ||
| spule | spola af | At skylle. |
| wash down | ||
| Abspülen | ||
| spygat | spygatt | Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende |
| scupper | ||
| Speigatt | ||
| stag | stag | Stålwire i bådens diamentralplan til af stivning af masten i langsgående retning |
| stay | ||
| Stag | ||
| stagvende | stagvända | Vende båden, så den har stævnen i vinden under vendingen. Modsat af bomme |
| tack | ||
| über Stag gehen | ||
| stedlinie | ledlinje | Den linie, man befinder sig på, når man har to kendte pejlemærker over et |
| leading line | ||
| Leitlinie | ||
| stik | stek | knude til fastgørelse af tovende |
| bend, hitch | ||
| Stek | ||
| stikke ud | sticka ut | Slække |
| pay out | ||
| Stecken | ||
| stiv | styv | Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank) |
| stiff | ||
| Steif | ||
| storsejl | storsegel | Sejlet på bagkanten af masten |
| main sail | ||
| Grosssegel | ||
| storskøde | storskot | Linen, der afgør, hvor meget bommen med storsejlet svinger ud til siden |
| main sheet | ||
| Grossschot | ||
| streg | streck | Gammel (hollandsk) kompasinddeling. Cirklen inddeles i 32 streger, der så hver svarer til 11,25 grader. |
| point | ||
| Strich | ||
| styrbord | styrbord | Bådens højre side set fremefter |
| starboard | ||
| Steuerbord | ||
| styrbord bov | styrbord bug | Om båd, der sejler med styrbord side nede i vandet, vinden ind fra bagbord. Det samme som bagbords halse |
| port tack | ||
| Steuerbordbug | ||
| styrefart | styrfart | Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret |
| steeragerway | ||
| Steuerfahrt | ||
| stævn | stäv | Bådens forreste, skarpe kant |
| stem | ||
| Vorsteven | ||
| stævnrør | stävrör | Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer |
| stern tube | ||
| Stevenrohr | ||
| svaber | svabel | Langskaftet kost til rengøring af båden. Oprindelig lavet af optrevlet tovværk. |
| swab | ||
| Schwab | ||
| svaje | svaja | Når en båd ligger fortøjet til pæl, ankerbøje eller anker |
| ride | ||
| schwojen | ||
| svanehals | svanhals | Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned |
| gooseneck | ||
| Lümmel | ||
| svirvel | lekare | To metaløjer, samlet med et drejeled. |
| swivel | ||
| Warbel | ||
| svømmevest | Seilvest | Redningsvest uden krave. Svømmevesten nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke kan holde bærerens hoved oppe |
| boyancy aid | ||
| Schwimmweste | ||
| sydvest | sydväst | Vandtæt hat med bred skygge forlænget bagi, så vander løber ned udvendig på ryggen. |
| south-wester | ||
| Südwester | ||
| sænkekøl, sværd | centerbord | Køl uden særlig vægt. Stikkes ned i vandet gennem sværdkisten. Især til joller |
| centerboard | ||
| Schwert | ||
| søgelænder | mantåg | Består af prædikestol (også kaldet pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen. (De svenske og engelske betegnelser dækker kun linerne) |
| lifeline | ||
| Seereling | ||
| sømil | distansminut | 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter |
| nautic mile | ||
| Seemeile | ||
| søsyge | sjösjuka | Skyldes unormal påvirkning af balancenerven. Nogle kan vende sig til det. Der findes forskellige midler imod søsyge. Det bedste er bøgetræ: man skal lægge sig på ryggen under det og se op i kronen. |
| sea sickness | ||
| Seekrankheit | ||
| søvensregler, De internationale | Internationella sjövägsreglerna | Havets færdselslov. Indeholder forskrifter om vigepligtsregler, lanterneføring m.m. |
| International Regulations for Preventing Collisions at Sea | ||
| Internationalen Regeln zur Verhütung von Zusammenstößen auf See | ||
| søventil | bottenkran | "hane" i bådens bund, f.eks. til afløb fra cockpit eller indtag for kølevand. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid |
| sea cock | ||
| Seeventil | ||
| takling | tagling | Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op |
| whipping | ||
| Takling | ||
| takkelage | tackling | Alt stående og løbende gods: Master, bomme, vanter, stag, fald og skøder |
| rigging | ||
| Takelage | ||
| talje | talja | Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet |
| purchase | ||
| Talje | ||
| tidevand | tidvatten | Vandstandens stigen og falden p.g.a. månens træk i vandet. |
| tide | ||
| Tide | ||
| tilrigge | rigga | At gøre båden sejlklar |
| rig | ||
| Aufriggen | ||
| tilsyneladende vind | apparent vind | Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden |
| apparant wind | ||
| scheinbarer Wind | ||
| tofte | toft | Siddebænk i en båd |
| thwart | ||
| Ducht | ||
| tomme | tum | 1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter |
| inch | ||
| Zoll | ||
| topbetegnelse | topptecken | Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler, 2 sorte kugler, rød kugle, gult kryds) |
| topmark | ||
| Toppzeichen | ||
| top-coat | topcoat | En glasfiberbåds inderste lag polyester |
| topcoat | ||
| Topcoat | ||
| toplys | topplantern | Hvidt lys anbragt højt i diamentralplanet, og som lyser fra ret forude til 1121/2° på begge sider af skibet. Toplyset føres sammen med andre lys på maskindrevne skibe under kommando, når de gør fart gennem vandet. Der er særskilte lys for skibe beskæftiget med slæb, minestrygning etc. |
| mastheadlight | ||
| Topplicht | ||
| topvant | toppvant | Det vant, der når højest på masten i hver side |
| upper shroud | ||
| Topvant | ||
| tot | tajt | At hale så stramt som muligt (udtales "tåt") |
| tight | ||
| stramm | ||
| trim | trim | Det, der kan gøres ombord på en sejlbåd for at forøge farten |
| trim | ||
| Trimm | ||
| trimline | trimtamp | Tynd line indsyet i en løbegang i et sejls agterlig (lidseline) |
| leechline | ||
| Trimmleine | ||
| trisse | trissa | Snorskive, som en line løber over i en blok |
| sheave | ||
| Scheibe | ||
| tværs | tvärs | Plan vinkelret på bådens diamentralplan (midterlinie), ret ud til siden |
| abeam | ||
| querab | ||
| tørn | törn | At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil |
| turn, belay | ||
| Törn | ||
| tåge | tjocka | Fortættet vanddamp |
| fog, mist | ||
| Nebel | ||
| tågehorn | mistlur | Apparat til at udsende advarselssignal med i tåge. |
| fog horn | ||
| Nebelhorn | ||
| underdreje | dreja bi | Man kan ligge underdrejet med bakket fok. Anvendes i hårdt vejr |
| heave to | ||
| beidrehen | ||
| underlig | underlik | Nederste kant på et sejl |
| foot | ||
| Unterliek | ||
| undervant | undervant | Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet |
| lover shroud | ||
| Unterwant | ||
| vager | vakare | Et flydende, forankret sømærke |
| buoy | ||
| Boje | ||
| vant | vant | Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diamentralplan |
| shroud | ||
| Want | ||
| vantskrue | vantskruv | Spændeskrue til regulering af vant eller stag |
| turnbuckle | ||
| Wantenspanner | ||
| vindror | vindroder | Indretning, som ved vindens hjælp påvirker roret, så båden holder konstant kurs i forhold til vinden. |
| wind vane gear | ||
| Windfahnesteuerung | ||
| vindrose | vindros | Grafisk fremstilling af forekomst af vindretninger
over et år. Anvendes også om kompasrosen. |
| wind card (metr.), rhumb card (komp.) | ||
| Windrose | ||
| vindøjet | vindöga | Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra |
| wind's eye | ||
| Windauge | ||
| vrikke | vricka | Drive en båd frem med én åre placeret agter |
| scull | ||
| Wriggen | ||
| værft | varf | Bygge- og reparationssted for skibe. |
| yard | ||
| Werft | ||
| windex | vindex | Drejlig pil i mastetoppen til visning af vindretningen |
| windex | ||
| Verklicker | ||
| yacht | yacht | Båd af enhver størrelse med motor og/eller sejl beregnet til lystsejlads. |
| yacht | ||
| Yacht | ||
| yawl | yawl | Tomastet båd med stor formast og mindre agtermast, som står agten for rorstammen. |
| yawl | ||
| yavl |
Opdateret d. 18.9.2007