Gamle milesten
Ovenstående lille sten med 3 huller i står i højre side af Sevelvej øst for Skave et par hundrede meter nord for hovedvej 16. Den er en af de gamle milesten, der stammer fra Ole Rømers opmåling af Danmarks landeveje i årene 1691 til 1697. I det gamle Ringkøbing amt findes en del af disse sten stadig bevarede, bl.a. langs vejen fra Skave over Sevel til Estvad og fra Linde gennem Klosterhede plantage til Lemvig.
Ole Rømer er berømt for at have opdaget lysets hastighed under et ophold i Paris. Meget mere om Ole Rømer her.
Da han kom hjem, var han en internationalt anerkendt videnskabsmand, som imidlertid også var meget praktisk anlagt. Han blev derfor sat i spidsen for en række af den unge enevældes reformer lige fra standardisering af mål og vægt til ordning af Københavns fattigvæsen.
Her skal vi se på opmålingen af vejene. Der havde tidligere
været gjort sporadiske tiltag med markering af afstand langs landevejene med
træpæle, men nu blev Ole Rømer udnævnt til at forestå opmålingen. Han
gik videnskabeligt til værks og fastlagde indledningsvis længden på en mil,
noget som tidligere havde kunnet variere fra egn til egn. Rømer fastsatte den til
12.000 alen, dvs. 7.538 meter. Denne standardisering holdt sig helt til
indførelsen af metersystemet i Danmark i 1907.
Han gik derefter i gang med opmålingen af vejene. Dvs. det praktiske arbejde ser ud til at have været forestået af Niels Paullin, som omtales som Ole Rømers tjener og senere som Conducteur. Opmålingen
foregik med et såkaldt hodometer, en milevogn, der opmålte, mens man kørte af
sted med den.
Opmåling med milevogn.
Illustration fra Ejner G. Pedersen: "Milepæle" |
Det findes i dag 2 milevogne på Tøjhusmuseet.
Ved en prøvekørsel i 1940 viste de følgende målinger:
Hodometer nr. 1 (mus.nr. A 313)
1 alen = 0,62795 +/- 0,00058 m
12000 alen = 7535,4 +/- 7,0 m
Hodometer nr. 2 (mus.nr. A 314)
1 alen = 0,62860 +/- 0,0016 m
12000 alen = 7543,2 +/- 1,9 m
|
Fra høsten 1691 begyndte opmålingen. I det første halve år blev
der kun sat pæle som afmærkning af hver kvarte mil, men fra marts 1692 bød
kongen, at Rømer skulle anlægge små høje, hvorpå hver milepæl skulle placeres.
Højene skulle omgives af en krans af kampesten, og milepælene skulle være
af hugget kampesten. Milesten var meget simple i udførelsen. Med prikker var
kvartemilene angivet med en prik for 1/4 mil, 2 for 2/4 og 3 for 3/4 mil. Ved
hver hele mil var afstanden indhugget som et tal.
Ole Rømers kort over de største af de opmålte veje.
Klik på kortet for at se det i stor størrelse.
De fleste steder i Danmark er landevejene blevet gjort
bredere siden Rømers tid, og i den forbindelse er de gamle milesten blevet
udskiftet med moderne mile- eller kilometersten. Enkelte steder i landet står
milestenene dog endnu. Det er fortrinsvis, hvor landevejene er degraderet til
mindre veje.
I det gamle Ringkøbing amt er det bl.a. tilfældet med vejen mellem Skave over Sevel til Estvad og vejen gennem Klosterhede Plantage fra Linde til Lemvig samt øst for Skjern, bl.a. gennem det militære øvelsesterræn Borris Hede.
Oprindelig fik landevejen fra Holstebro til Skive over Skave, men i det 19.
århundrede blev der anlagt en landevej fra Holstebro over Vinderup og
Kjærgårdsholm. Den oprindelige landevej fra Skave til Estvad blev dermed
degraderet og er aldrig blevet udvidet. Derfor står næsten alle de oprindelige milesten
fra Ole Rømers opmåling langs østsiden af vejen. D.v.s.: Ole Rømer fik godt nok opmålt vejene for hans enevældige majestæt Christian V, men det blev overladt til amterne at sætte granitstene. Og i Ringkøbing amt skete det først omtrent 100 år senere. Og da var Ole Rømers træpæle selvfølgelig væk.
Så amtmand C. F. Hansen fik i 1785 påbegyndt en ny opmåling af amtets landeveje. og i årene 1786 - 1790 blev de forsynet med granit milesten som loven foreskrev, dog ikke med stensætning rundt om de jordhøje, milestenene stod på.
Den første sten, som er en trekvartmilesten,
altså med tre huller i, står ca. 200 m nord for Hovedvej 16 op ad Sevelvej og
markerer afstanden 1 3/3 mil fra Holstebro.
Se på kortet her, hvor stenene langs Skave-Estvadvejen står.
Se Ringkøbing Amts folder fra 1988 om milestenene langs Skave-Estvadvejen
Se Ringkøbing og Viborg Amters beskrivelse af milestenene, som bl.a. findes i Sevel ved 2 3/4-milestenen
Lige vest for Holstebro, hvor vej 521 til Lemvig og vej 509 til Vemb deler sig, står denne sten med påskriften "TIL LEMVIG ET OTTESVND":
Her gik landevejen oprindelig fra Holstebro til Lemvig og færgestedet ved Oddesund. Ved Mangehøje delte den sig, så landevejen til Lemvig gik ind igennem Klosterheden, og landevejen til Oddesund gik op gennem Asp, Fousing og øst om Kilen og genenm Resenstad.
Da de nye landeveje hhv. syd om Klosterheden til Vilhelmsborg og forbi Struer og over dæmningen over Kilen blev etableret, blev de to landeveje til biveje, hvor C. F. Hansens milepæle stort set har fået lov at stå i fred.
Den første pæl fra Holstebro er fælles og står lige før vejene deler sig ved Mangehøje. Den næste på Lemvigvejen står lige, hvor den nuværende vej 521 svinger lidt til venstre lidt før Linde, og en lille vej (som man i øvrigt ikke må køre igennem med bil) går fra til højre og fortsætter den oprindelige retning ligeud. Her nulstillede vi triptælleren i bilen. Ved stenene i Klosterhede Plantage er kilometervisningen for triptælleren angivet. Hvis man kører gennem Klosterheden i bil for at finde stenene, skal man køre langsomt og se godt efter, men de er der alle 8. Kun 1 3/4 milestenen, som skulle stå lidt øst for Rødebro, mangler.
På Oddesundvejen mangler 1 1/4-milestenen, som skulle have stået ved Gilborg bakke syd for Asp. Ellers er de der op til Resenstad.
Se på kortet her, hvor stenene langs vejen gennem Klosterhede Plantage og den gamle landevej til Oddesund står.
Også langs landevejen Holstebro-Vemb står der gamle Rømer-milestene. Se hvor her.
Langs den gamle vej fra Herning til Ørnhøj er rækken af milesten ikke så komplet, men en del sten står der da.
Opdateret d. 19.2.2012
